KU-formand Rune Kristensen rammer hovedet på sømmet i vandglas-stormen om de ungkonservatives knap så kammertoneegnede sange.
“Der har igennem årtier været sunget grove sange med et glimt i øjet ungdomsorganisationerne imellem, så jeg kan ikke rigtig forstå nyhedsværdien i dem,” siger han og påpeger det paradoksale i, at journalisterne er langt mere forstående over for det autonome miljø, hvor man ikke nøjes med at synge om bål og brand.
At voldsomme sange er udbredte blandt ungdomsorganisationer over hele det politiske spektrum, vidner Den Store Røde Sangbog om. Her kan man bl.a. lære teksten til “Når jeg ser en Shell-tank brænde”:
Når jeg ser en Shell-tank brænde,
bli’r jeg glad og vil se mer’.
Når min molotov ikke vil tænde,
er jeg glad for’ jeg har mange fler’.For der er masser af lort der skal knuses
i vor kamp for befrielsen her.
Og I skal fa’me høre møtrikkerne suse,
til den dag, jeg får scoret et gevær.Rød Front!
Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over denne note, til sangen “Brødre, lad våbnene ligge”:
Skrevet i 1930’erne, da de borgerlige rettede angreb mod arbejdersangene, der var “alt for skarpe og kraftige”. Da en af hårdest kritiserede sange i folketinget var “Brødre, lad våbnene lyne”, skrev Oskar Hansen “arbejdersangen, der ikke må støde eller pirre nogen”
Synges dæmpet.
Tu quoque, KU?
Liberalisternes Ungdom 
[…] Pas på: Farlige sange! « Liberalisternes Ungdom Liberalisternes Ungdoms Mikkel Kruse, som jeg også følger Cepos Univeristetet med, rammer hovedet på sømmet i pseudodebatten om Konservativ Ungdoms sange – sange, som jeg selv har sunget mere end en gang i mit liv: Pas på: Farlige sange! […]
Man kan altid pege på nogle der er værre end en selv, men de borgerlige og liberale står for et helt andet menneskesyn end socialisterne og dette burde aspejle sig alle steder. Også i de sange man synger. At synge om mord på navngivne personer går langt over stregen efter min mening.
Hvordan kan man bagefter kritisere diverse muslimske sammenslutninger for at snakke om mord på jøder og navngivne tegnere, når man selv gør nogenlunde det samme? Hvordan kan man snakke frihed, ansvar og anstændighed og så synge om at dræbe og pisse på navngivne politikere?
Når jeg hør’ en panser råbe
“ka’ du huske Benjamin?”
Ja, så tænker jeg “sikke en tåbe
han skal smage min flyvende sten”
For der er masser af svin, der skal nakkes
i vor kamp for befrielse her
I skal fa’me høre møtrikkerne suse
til den dag, jeg har scoret en morter.
Jeg har læst, Pol Pot er røget
Det er egentlig lidt en skam
selvom mange blev glade da de så det
kom jeg faktisk til at holde af ham
Et par tusind af dem fra Vietnam
nogle stykker af de hvide fra Vest
og en syvende del fra Kampuchea
Khmer Rouge og Pol Pot er bedst
Det her er i øvrigt den version, der oftest synges:
Når jeg ser en Shell-tank brænde
bli’r jeg glad og vil se mer
Når min molo, den ikke vil tænde
bli’r jeg glad, for jeg har fler’
For der er masser af lort, vi skal knuse
i vor kamp for befrielse her
I skal fa’me høre møtrikkerne suse
til den dag, jeg får scoret et gevær
Når jeg hør’ en Yankee er røget
bli’r jeg glad og vil hør’ mer
Sandinisterne har gjort sig fri af møget
det vil vi sgu’ da også gøre her
For der er masser af lort, vi skal knuse
i vor kamp for befrielse her
I skal fa’me høre møtrikkerne suse
til den dag, jeg får scoret et gevær
Når vi vælter rundt i gaden
er vi glade og vil lave mer’
Når vi endelig forlader barrikaden
er det ikke til at sige, hvad der sker
For der er masser af lort der skal knuses
i vor kamp for befrielsen her
og I skal fa’me høre møtrikkerne suse
til den dag, jeg får scoret et gevær
– RØD FRONT
Den slags sange er med til at skabe korpsånd, men det er klart at det er farligt hvis sangene synges alene for at skabe ballade.
Den demokratiske ånd forsvinder hurtigt hvis den underliggende moral og etik mangler.
Der er vel ungdommens ret at gå lige til kanten og sommetider lidt over.
Det plejer at forsvinde når villaen skal betales og bilen tankes 🙂