Ikke meget bid i Biden

26. august, 2008

Er det denne form for “change”, som Barack Obama har lovet de amerikanske vælgere? Washington Post kigger nærmere på hans nyudpegede vicepræsidentkandidat, Joe Biden, og dennes støtte til Irakkrigen.

Obama has declared time and again that he had the judgment to oppose the invasion of Iraq from the very beginning, despite political winds that gusted toward war. McCain, Obama says, did not. … In the days that led up to the vote on the war resolution, Biden and McCain stood together on the Senate floor, sometimes fighting against each other, sometimes fighting in tandem. They teamed up to shoot down an amendment by Sen. Carl M. Levin (D-Mich.) that would have forced Bush to seek further authorization before an actual invasion. … But in Biden’s closing remarks before the war vote in 2002, he also voiced a remarkable degree of trust in Bush. “The president has argued that confronting Iraq would not detract from the unfinished war against terrorism. I believe he is right. We should be able to walk and chew gum at the same time,” he said. “. . . I am absolutely confident the president will not take us to war alone. I am absolutely confident we will enhance his ability to get the world to be with us by us voting for this resolution.” In the end, Biden and McCain both voted for war.

Apropos: “Ekspert: Obama valgte den mindst destruktive partner”, 180Grader.dk.

Reklamer

Weekend-citat: Sig undskyld til blomsterne

15. august, 2008

“Go back over there and apologize to those flowers!”

Woman to child at Palomino’s restaurant, after child ripped flowers from planter and threw them on floor, overheard by Michael Callanan.

San Fransisco er ikke det eneste sted i verden, hvor planter er genstand for den højeste respekt. Schweiz indførte rettighededer for planter for lang tid siden.


Sort-hvid valgkamp

7. august, 2008

Når jeg ikke har skrevet meget om den amerikanske valgkamp, er det fordi jeg har svært ved at blive begejstret for hverken McCain eller Obama. Hysteriet om McCains agrebs-reklamer er meget symptomatisk.

McCains kampagne har lavet en række klodsede reklamespots om Obama – den mest omdiskuterede er reklamen, der sammenstiller den demokratiske kandidat med Paris Hilton og Britney Spears, omend denne her er min personlige yndling. Men i stedet for at kritisere disse reklamers totale mangel på indhold, har Obama og hans støtter valgt at tolke dem som racistiske angreb.

Michael Moynihan fanger stemningen godt:

In a web-only column, The New York Times editorial page charged that the ad was a “racially tinged attack” like the one that “ran against Harold Ford, a black candidate for Senate in Tennessee in 2006. That assault, too, began with videos juxtaposing Mr. Ford with young, white women.” The American Prospect’s Ezra Klein huffed that the McCain campaign is “running crypto-racist ads.” Bill Press, former co-host of CNN’s Crossfire, proclaimed that the “Celeb” spot was “deliberately and deceptively racist.” Polk Award-winning blogger Josh Marshall wrote that “the McCain campaign is now pushing the caricature of Obama as a uppity young black man whose presumptuousness is displayed not only in taking on airs above his station but also in a taste for young white women.”

The online hyperventilation quickly passed through to the Sunday chat show circuit. If this wasn’t dog-whistle politics, said Democratic strategist Donna Brazile on “This Week With George Stephanopoulos,” then “why not use Denzel Washington or Bono?” (Brazile is a frequent decoder of subterranean racism, having previously accused former President Bill Clinton of being racially insensitive for calling Obama’s view of the Iraq war a “fairy tale.”) MSNBC’s perpetually outraged host Keith Olbermann inveighed against the “almost subliminal racism, a black man with two women.” When the video briefly flashed Berlin’s Victory Column on the screen — where Obama addressed 200,000 adoring fans — New York Times columnist Bob Herbert saw a “phallic symbol.”

Tjek også Niels Westys indlæg om emnet på Punditokraterne.


Økonomisk stimuluspakke, Irak-style

13. juli, 2008

Irak skal nok blive et moderne demokrati på linje med Vesten. De har allerede populistiske politikere med en ringe forståelse for, hvad der skaber vækst.

Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, er i gang med en kampagne, der skal sætte gang i det forarmede lands økonomi. De seneste par uger har han derfor delt pengebeløb ud til trængende irakere, beretter CNN. Pengeuddelingen er blot en lille del af en offensiv fra den irakiske regering, der skal sørge for, at nogen af landets oliepenge bliver brugt, så økonomien kommer i gang.

Apropros, en “ophidsende” historie om konsekvenserne af den amerikanske regerings forsøg med pengeuddeling.


Weekend-citat: Balko om amerikansk lovgivning

12. juli, 2008

“Apparently, U.S. law now applies everywhere in the world except Guantanamo Bay.”
Radley Balko om den amerikanske regerings forsøg på at presse schweiziske banker til at bryde schweizisk lovgivning og udlevere materiale, som den amerikanske regering godt kunne tænke sig.


Bush eller borgerlighed, Rune Kristensen?

7. juli, 2008

Nogle gange må man beslutte sig for, hvad man vil forsvare: Borgerlige principper eller (på papiret) borgerlige politikere. Konservativ Ungdoms landsformand Rune Kristensen har valgt side.

Fakta har ikke i voldsom grad påvirket de danske mediers syn på George W. Bush. Han er den præsident, der har fået flest personlige stemmer nogensinde, han har øget udviklingsbistanden, han har investeret i velfærd og uddannelse, han har udvidet sygesikringsordningen og mange andre ting, som danskerne ikke hører om, men som ville tegne et noget andet billede af ham som præsident.

Det er meningsløst at tale om “investering i velfærd”. At investere betyder at skyde penge i et projekt i forventning om at få flere penge tilbage. Lige omvendt forholder det sig med det offentlige forbrug, der udmærker sig ved konsekvent at være dyrere og dårligere end hvis pengene var blevet brugt i det private.

Et eksempel på Bush’s “investering i velfærd” er udvidelsen af Medicare, en offentlig sundhedsforsikring for alle amerikanere over 65 år. Med en forventet omkostning på 534 milliarder dollars over de næste ti år var der tale om den dyreste udvidelse i hele Medicares historie. Vinderne er de pensionsparate baby-boomere – der har haft hele livet til at spare op til medicin – hvorimod prisen vil blive betalt af fremtidens skatteydere. Hvordan formanden for en ungdomsorganisation kan kalde et sådant generationstyveri for en “investering” er mig en gåde.

Ligeledes ville KU-formandens lovprisninger af de øgede udgifter til udviklingsbistand være mere overbevisende, hvis han kunne vise, at de rent faktisk havde ledt til bedre forhold for fattige afrikanere. Meget tyder desværre på, at når det kommer til denne form for “investering” er effekten lig nul. Men det gør måske ikke noget, hvis blot Bush havde hjertet på rette sted, da han udskrev checken?

Det er ingen kunst at bruge andres penge. Alligevel vælger Rune Kristensen at fremhæve netop dette karaktertræk i sin forsvarstale for den snarlig forhenværende præsident. Bush er åbenbart vigtigere end borgerlige principper.


Biobrændstof dummere idé end tidligere antaget

6. juli, 2008

Når endnu et barn i den tredje verden går sulten i seng, kan han eller hun sende en venlig tanke til USA og EU’s landbrugspolitik. Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra Verdensbanken, bærer støtten til biobrændstof således skylden for ikke mindre end 75 pct. af stigningerne i fødevarepriser.

Man skal altid være på vagt over for mediernes gengivelse af endnu ikke offentliggjorte tal, især når resultatet er så markant som her. Til sammenligning har biobrændstofs andel af prisstignerne tidligere været anslået til 30 pct. Men som Punditokraternes Niels Westy gør opmærksom på, er det rigtige tal nok langt højere end det urealistisk lave tal på 3 pct., som den amerikanske regering stædigt holder fast i.