Danske unge har udlængsel

16. august, 2008

Udlandet trækker i de danske unge, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende. 72 procent af danske unge mellem 15-20 år svarer, at de er parate til at flytte til udlandet for at leve og arbejde. 65 procent af de over 1.500 adspurgte unge siger, at de inden for de kommende 20 år sagtens kan se sig selv bo og arbejde mere end to år i udlandet.

Uheldigvis er ingen af de unge blevet spurgt om, hvorfor de kunne tænke sig at flytte udenlands. I stedet har avisen talt med tre forskellige eksperter, der angiver årsager som globalisering, mangel på rodfæstethed, længsel efter eksotiske himmelstrøg og jagt på evig ungdom (!).

Det kunne selvfølgelig også have noget at gøre med dette:



Den oprindelige figur er fra OECD Factbook 2008, med tal fra de gode gamle dage, hvor Danmark kun havde verdens næsthøjeste skattetryk. Sådan er det ikke længere.

Reklamer

Luk kasserne i og grænserne op

15. august, 2008

Berlingske Tidendes lederskribent har Socialdemokraterne og SF’s fælles integrationspolitik lige på kornet.

Men integrationspolitik er jo i praksis andet end pæne ord. Når det i udspillet f.eks. hedder, at »ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 pct. socialt udsatte indvandrere,« – hvordan harmonerer det så i praksis med, at vi i Danmark har fri bosættelse og frit skolevalg? Hvilke tvangsforanstaltninger forestiller de to partier sig, man realistisk kan gennemføre for at skabe den ønskede harmoni i integrationen af udlændinge? Nærlæser man de 14 initiativer, skinner traditionel venstrefløjspolitik igennem: Der er mange nye skattekroner og offentligt ansatte gemt i striben af velmenende forslag. At man kunne gå en anden vej og gennem en ny og mere dynamisk skatte- og erhvervspolitik skabe grobund for, at endnu flere indvandrere og flygtninge kommer i arbejde og dermed både forsørger og integrerer sig selv, synes ikke at være en tanke, der har været gennem partiernes mødelokale.

Regeringen og oppositionen giver os blot forskellige versioner af den samme integrationspolitik: Åbne kasser og lukkede grænser. Men denne model er ikke holdbar.

Hvad enten vi bryder os om det eller ej, bliver Danmarks udlændingepolitik i stadig højere grad bestemt af EU og EF-domstolen. Her går bevægelsen i retning af åbne grænser, hvilket vil give borgere over hele verden mulighed for at nyde godt af den danske velfærdsstat og dens høje sociale ydelser. Ydelser, som skal betales af de flittige danskere, som det høje skattetryk ikke formår at fordrive.

Men selv hvis det var muligt at holde grænserne hermetisk lukkede, ville det ikke gøre de åbne kassers politik mere holdbar. Indfødte danskere mestrer nemlig også kunsten at lade sig forsørge på det offentliges regning. Og for den hårdtarbejdende skatteyder kan det være ligegyldigt, om bistandsklienten hedder Mads eller Mustafa.

Måske tiden var inde til en ny politik? Med åbne grænser, lukkede kasser og lave skatter. En politik, der byder alle virkelystne indvandrere velkommen og lover ikke at binde dem til andres byrder. Se, dét ville være et frisk pust!


Fogh til kamp mod billig benzin

10. august, 2008

Anders Fogh Rasmussen har en vane med delagtiggøre udenlandske blade i regeringens politik, før han giver de danske vælgere besked. Efter gentagne gange at have slået enhver diskussion af skattereform ned med henvisning til den igangværende skattekommission, fortæller statsministeren nu læserne af New York Times om regeringens skatteplaner.

Jeg har observeret, at folk i alle andre lande, inklusive USA, klager over, hvordan benzinprisen går i vejret. Kuren er ikke at sænke prisen, men tværtimod at sætte den yderligere i vejret for at bryde vores afhængighed af olien. Vi vil fremlægge en ny skattereform med endnu højere beskatning af energi, og indtægterne herfra skal bruges til at sænke indkomstskatten – så vi vil forstærke tilskyndelsen til at arbejde og forstærke tilskyndelsen til at spare på energien og udvikle vedvarende energikilder.

Isoleret set er det glædeligt, at statsministeren har i sinde at sænke indkomstskatten. Danmark har en af de højeste marginalskatter i OECD, hvilket har en mængde negative konsekvenser, ikke mindst en begrænsning af arbejdsudbuddet. Men hvis staten blot vil tage de samme penge fra den anden lomme via olieafgifter, nytter det ikke meget at sænke indkomstskatten.

Vi er i bund og grund nogle egennyttige små sataner. Vi vil gerne arbejde mere, hvis vi kan få noget mere ud af det – ny bil, større fjernsyn, flere rejser. Men hvis de ting, vi kan købe for vores løn er blevet dyrere, forsvinder gevinsten ved at opkvalificere sig eller tage noge flere overarbejdstimer. Så kan man lige så godt bruge tiden på ubeskattede glæder, f.eks. sin familie.

Grundlæggende er der to ting, der taler for at udvikle alternativer til olie: Klimaændringerne og ønsket om at gøre sig uafhængig af de stigende oliepriser. Hvad angår udledningen af drivhusgasser, har Foghs egen skatteminister erkendt, at afgifterne er uden nogen effekt. Det er heller ikke åbenlyst, at det skulle forbedre forsyningssikkerheden at hæve energiafgifterne.

Oliepriserne reflekterer knapheden på olie. Når oliepriserne ikke er højere, skyldes det at forbrugere og producenter vurderer, at helt meget haster det heller ikke med at finde alternative. Ved at hæve afgifterne, skaber man et billede af oliereserverne, som er mere pessimistisk, end der er belæg for. Dette vil føre til, at der bliver brugt for mange ressourcer på at forske i alternative energikilder – ressourcer, der i stedet kunne være blevet brugt til at bore efter olie på nye og svært tilgængelige steder.

Og så skal det også nævnes, at vi faktisk ikke længere behøver at lede efter alternative energikilder. Vi har allerede atomkraft, der er flere gange billigere end den vindenergi, som regeringen har travlt med at smide penge efter.


Glistrup – En skattemæssig forgangsmand

2. juli, 2008

Mogens Glistrup døde i går tirsdag d. 2 juli, 82 år gammel, ifølge Jyllands Posten

Hos LU vælger vi at se bort fra hans gamle dage med fremmedhad, og i stedet huske de “gode gamle dage”. Dengang hvor hr. Glistrup foreslog havregrødsautomater som erstatning for socialvæsnet.

Her var en mand der påpegede uretfærdigheden i skat.

Med et simpelt partiprogram fik han skabt Danmarks næststørste parti, da det toppede. Dette burde være et bevis på, at overbudspolitik ikke er den eneste vej frem. Noget, som de nuværende regeringspartier kunne lære noget af.

Mogens Glistrup formåede at gøre en nærmest anarkistisk holdning spiselig for den almindelige borger. Til sidst vil jeg runde af med et citat, som Glistrup selv bemærkede under et af sine mange interviews:

“Skattesnyderen i dag er at sammenligne med jernbanesabotøren under Besættelsen. De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job.”


Flad skat til folket

30. maj, 2008

En kort video, af Daniel J. Mitchell fra Cato Institute, om de mange lande, der efterhånden har indført flad skat, til stor fordel for deres borgere.


Ret og Rimelighed iflg. S

26. maj, 2008

En af dagens nyheder er, at de velhavende pensionister sparer staten for godt 10 mia. kr, fordi de selv sørger for en stor pensionsopsparing og derfor ikke er berettiget til div. fradrag og tillæg og andre “finpudsninger” af statens tyveri af vores penge. Orla Hav (S) siger:

“Vi synes, det er et problem, at der bliver så store forskelle på indkomster i pensionsalderen. Der må gerne være forskel, men der skal være ret og rimelighed i det. Der skal være et retfærdigt spænd på indtægter i den tredje alder,” siger Socialdemokraternes ordfører på området, Orla Hav, der påpeger, at pensionsformuerne er blevet opbygget uden, at der er betalt skat af dem. “

Efter denne definition af ret og rimelighed, er det vel også rimeligt hvis de velhavende pensionister får del i en af de mindre velhavendes lottogevinst, skulle denne vinde en sådan? Eller det ser Orla Hav måske anderledes på?

Sidste del, om skatten, vælger jeg at lade gå ubemærket forbi…


Ode til opofrelse i folkesundhedens navn

19. maj, 2008

I dag er dagen, hvor regeringen lancerer sin “kampagne for personligt ansvar”. En kampagne, der, med beskæftigelsesministerens ord i baghovedet, burde have heddet “Det er de riges skyld!”

På kampagnens hjemmeside, mitansvar.dk, kan man læse (og kommentere) de forskellige ministre belære befolkningen om, hvordan man bedst udviser “ansvar … for fællesskabet”, som der står øverst på hjemmesiden. Jeg har skrevet følgende kommentar til sundhedsministerens ode til opofrelse gennem sund levestil:

Kunne man forestille sig en dansk minister bruge sin skatteyderbetalte tid på at belære befolkningen om, hvor vigtigt det var at holde sin anti-virus opdateret og betale sine regninger til tiden?

Nej, naturligvis ikke. Her går det nemlig kun ud over én selv at være uansvarlig. Derfor har de fleste voksne mennesker ikke noget problem med at udvise “personligt ansvar” på disse områder.

Anderledes forholder det sig på sundhedsområdet, hvor alle og enhver skal betale for alle og enhvers dårlige opførsel. Den fulde omkostning ved et usundt liv skjules for den enkelte, der dermed får mindre incitament til at skære ned på smøger og rødvin.

Hvis regeringen virkelig ville fremme det personlige ansvar, er løsningen lige til: Indfør brugerbetaling i det offentlige og brug pengene til at lette på verdens højeste skattetryk.

Mikkel Kruse
Liberalisternes Ungdom, næstformand

Moderpartiets Formand Mark har også begået et svar til beskæftigelsesministeren. Læs det her.