Ja til familieværdier – ja til Gay Pride

16. august, 2008

Børn har godt af at vokse op med to forældre, der elsker barnet. Derfor kan det undre, at vi i Danmark forhindrer nogle mennesker i at stifte en familie. Det drejer sig naturligvis om bøsser og lesbiske, der er afskåret fra at adoptere et barn, og som over skatten tvinges til at betale for kunstig befrugtning af heteroseksuelle, men ikke kan nyde godt af den selvsamme offentlige ydelse.

Derfor er der god grund til at kippe med flaget, når homoseksuelle i denne weekend fejrer Gay Pride i København.