Poul Høis billige Bush-mobning

17. juli, 2008

Guderne skal vide, at jeg ikke er meget for rygmarvslovprisninger af Bush. Men Poul Høi rygmarvskritik af Bush i Berlingske Tidende bliver også let for meget.

Under en pressekonference i februar var præsidenten således uvidende om forudsigelser om, at benzinpriserne var på vej til det nuværende stadie, og natten til i går afviste han at gøre oliebesparelser til sin politik. En journalist spurgte, om ikke præsidenten eller hans regering kunne opfordre amerikanerne til at bruge mindre benzin og måske belønne dem for at bruge mindre benzin. Det afviste Bush.

Jeg udfordrer enhver til at læse ovenstående afsnit uden at grine: Prisen på benzin er rekordhøj, så hvorfor er der ingen incitamenter til at bruge mindre benzin? Den høje pris er incitament i sig selv til at forbruge mindre. Det kaldes udbud og efterspørgsel.

En præsidentiel opfordring til at bruge mindre benzin ville nok også have størst effekt hos de partitro. Hvorefter Poul Høi så kunne kritisere Bush for at få hr. og fru Amerika til at bruge mindre benzin, så der var mere til hans industrivenner.

Forslaget om at lade skatteyderne udbetale belønninger til folk, der i forvejen sparer penge ved at skrue ned for benzinforbruget vil jeg slet ikke kommentere.

Reklamer

– det er jo ikke fordi de beskæftiger sig med emnet til daglig

5. maj, 2008

Hillary Clinton, adspurgt om der er en eneste økonom, der synes at hendes forslag om at fjerne benzinafgifterne i sommerferien giver mening:

“Well, I’ll tell you what, I’m not going to put my lot in with economists.”