Danske unge har udlængsel

16. august, 2008

Udlandet trækker i de danske unge, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende. 72 procent af danske unge mellem 15-20 år svarer, at de er parate til at flytte til udlandet for at leve og arbejde. 65 procent af de over 1.500 adspurgte unge siger, at de inden for de kommende 20 år sagtens kan se sig selv bo og arbejde mere end to år i udlandet.

Uheldigvis er ingen af de unge blevet spurgt om, hvorfor de kunne tænke sig at flytte udenlands. I stedet har avisen talt med tre forskellige eksperter, der angiver årsager som globalisering, mangel på rodfæstethed, længsel efter eksotiske himmelstrøg og jagt på evig ungdom (!).

Det kunne selvfølgelig også have noget at gøre med dette:



Den oprindelige figur er fra OECD Factbook 2008, med tal fra de gode gamle dage, hvor Danmark kun havde verdens næsthøjeste skattetryk. Sådan er det ikke længere.

Reklamer

“Sig det igen.” “Ole Sohn som økonominister!”

15. august, 2008

Jyllands-Posten fejrer den nylige S-SF-forbrødring ved at forestille sig den regering, Helle Thorning kan sammensætte med SF’ere på ministertaburetterne. Der er lagt op til meget spas med Ole Sohn som økonomiminister og Svend Aukens niece Ida på plads i Klima- og Miljøministeriet. Se hele den ræverøde, kønskvoterede og komplet fiktive ministerliste her.

Overskrift forklaret her.


Weekend-citat: Sig undskyld til blomsterne

15. august, 2008

“Go back over there and apologize to those flowers!”

Woman to child at Palomino’s restaurant, after child ripped flowers from planter and threw them on floor, overheard by Michael Callanan.

San Fransisco er ikke det eneste sted i verden, hvor planter er genstand for den højeste respekt. Schweiz indførte rettighededer for planter for lang tid siden.


Luk kasserne i og grænserne op

15. august, 2008

Berlingske Tidendes lederskribent har Socialdemokraterne og SF’s fælles integrationspolitik lige på kornet.

Men integrationspolitik er jo i praksis andet end pæne ord. Når det i udspillet f.eks. hedder, at »ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 pct. socialt udsatte indvandrere,« – hvordan harmonerer det så i praksis med, at vi i Danmark har fri bosættelse og frit skolevalg? Hvilke tvangsforanstaltninger forestiller de to partier sig, man realistisk kan gennemføre for at skabe den ønskede harmoni i integrationen af udlændinge? Nærlæser man de 14 initiativer, skinner traditionel venstrefløjspolitik igennem: Der er mange nye skattekroner og offentligt ansatte gemt i striben af velmenende forslag. At man kunne gå en anden vej og gennem en ny og mere dynamisk skatte- og erhvervspolitik skabe grobund for, at endnu flere indvandrere og flygtninge kommer i arbejde og dermed både forsørger og integrerer sig selv, synes ikke at være en tanke, der har været gennem partiernes mødelokale.

Regeringen og oppositionen giver os blot forskellige versioner af den samme integrationspolitik: Åbne kasser og lukkede grænser. Men denne model er ikke holdbar.

Hvad enten vi bryder os om det eller ej, bliver Danmarks udlændingepolitik i stadig højere grad bestemt af EU og EF-domstolen. Her går bevægelsen i retning af åbne grænser, hvilket vil give borgere over hele verden mulighed for at nyde godt af den danske velfærdsstat og dens høje sociale ydelser. Ydelser, som skal betales af de flittige danskere, som det høje skattetryk ikke formår at fordrive.

Men selv hvis det var muligt at holde grænserne hermetisk lukkede, ville det ikke gøre de åbne kassers politik mere holdbar. Indfødte danskere mestrer nemlig også kunsten at lade sig forsørge på det offentliges regning. Og for den hårdtarbejdende skatteyder kan det være ligegyldigt, om bistandsklienten hedder Mads eller Mustafa.

Måske tiden var inde til en ny politik? Med åbne grænser, lukkede kasser og lave skatter. En politik, der byder alle virkelystne indvandrere velkommen og lover ikke at binde dem til andres byrder. Se, dét ville være et frisk pust!


Forbandede kommunister

14. august, 2008

– selv deres vand konspirerer imod os. Svømmer Jakob Andkjær om sin præstation under OL i Kina:

Da jeg sprang i vandet, føltes det helt forkert. Jeg kæmpede med vandet i stedet for at glide gennem det.


Hold hovedet nede

14. august, 2008

Det er let at kende danskere, der for første gang er i en udenlandsk storby: Hovedet er lænet tilbage, øjnene rettet mod toppen af de imponerende skyskrabere. Men det bliver der ikke noget af i vores egen hovedstad, hvor et flertal på rådhuset har besluttet at forbyde højhuse i det indre København.

Ironisk nok er det denne gang det københavnske Venstre, der fører an i forbudsiveren, mens den socialdemokratiske bydronning Ritt Bjerregaard for en gangs skyld må se et flertal imod sig. Hvorvidt dette vil stikke en kæp i hjulet på hendes valgløfte om at bygge 5.000 billige boliger på fem år er ikke til at sige.

Det skal dog ikke forhindre os i at linke til denne skønne Monty Python-sketch om politikeres problemer med at holde deres boligløfter.

Tjek i øvrigt Politikens interview med den københavnske Venstre-leder, Pia Allerslev:

»Vi vil markere, at det ikke er et selvstændigt mål at plastre København til med højhuse. Vi vil holde Middelalderbyen fri«, siger hun.

Men der er vel ingen, der taler om at plastre byen til med højhuse?
»Nej. Men på den her måde undgår man også alle de følelsesladede diskussioner«, forklarer Pia Allerslev.

»Middelalderbyen er bevaringsværdig som det, den er. Vi har så mange andre gode araler rundt omkring, også tæt på centrum, hvor vi kan diskutere højhuse. Det er ikke sådan, at vi hader højhuse. Men Middelalderbyen er Middelalderbyen«.

Dermed afskærer hun sig muligheden for overhovedet at forholde sig til et højhusprojekt i Middelalderbyen.

Og det har hun det fint med.

»Jeg vil ikke have den kattelem, der gør, at der kan komme et projekt, som kan bryde det vi har, som er så unikt, og som alle snakker om«.

Kan du være sikker på, der aldrig kommer et projekt, der er værd at forholde sig til?
»Jeg kan være sikker på, at et højhus – uanset hvor smukt det er – aldrig nogensinde kommer til at passe ind som en god ting i Middelalderbyen«, siger hun.


Kaj og Andrea, kapitalismens håndlangere

13. august, 2008

Åbenbart var 60’ernes DR ikke venstreorienteret nok for pædagogerne og resten af datidens venstrefløj.

“Mange marxistiske pædagoger og venstreorienterede socialpædagoger i BUPL kritiserede B&U hårdt. De mente, at man leflede for laveste fællesnævner ved at have bamser med i udsendelserne. Og man kritiserede blandt andet Kaj og Andrea for ikke at have tissemænd og tissekoner og for generelt ikke at afspejle virkeligheden.”

Også i Information var der stor kritik af B&U-afdelingen:

“I Information skrev Lise Roos flere kronikker, hvor hun netop kørte på det med, at børn skulle lære noget om virkeligheden. Desuden kritiserede hun i en anmeldelse B&U for være med til at opretholde den private ejendomsret.”

Læs også Urias-Kims kommentarer til RUC-specialet, der konkluderer, at børneunderholdningen i 60’ernes DR bestemt ikke var venstreorienteret.