Støtte til Moskéer?

Spliden gror støt i regeringen i øjbelikket. Som altid er det et i midten af konflikten stående regeringsparti, Venstre, der magtesløst må se til, alt imens Konservative og Dansk Folkeparti strides om forskellige smådele og fordelinger, der skal indopereres i den nye finanslov.

Denne gang vil DF (naturligvis) ikke gå med til K’s forslag om støtte til moskéer. Hvor kommer den fra, K?. Støtte til noget ikke-dansknationalt?! og U-landsbistanden, vil de sør’me også have op i disse tider. Nye toner fra et traditionelt bundnationalistisk parti, hvis verdensgrænse gik til Tønder, København og Skagen. Globaliseringen har, idet den påvirker vælgernes bevidsthed igennem medierne, vist sig som en glimrende mulighed for K-troldene til at score nogle billige point.

Men i denne sag må man, omend af mere liberale grunde, holde med DF i spørgsmålet om støtte til moskéer. Kirke og stat må og skal være adskildt i et moderne, sekulært samfund, hvilket det danske burde avancere til. Statslig støtte til religiøse projekter hører reelt ikke nogen steder hjemme, og på den front må vi udligne forskellene imellem religionernes “værdi” (da denne kun for samfundet er af åndelig art). Dette gøre bedst ved at give alle religionerne og deres forkæmpere/”bagmænd” lige muligheder med hensyn til at importere eller reproducere elementer inden for religionen.

Vil nogen bygge en moské? Fair nok, så skaf nogle private sponsorer. Vil nogen udbrede det kristne budskab? Fint, så skaf nogle penge. Det kan ikke være et fælles ansvar at fremme en ting som religion. Det er noget dybt personligt, og ønsker man at danne en form for fællesskab herom, skal staten heller ikke indblandes.

Men med det antal af muslimer, som bor i Danmark og kunne stemme, men ikke gør det, kunne netop dette forslag være en form for balance, der holder regeringen ved magten, ligesom Bush’s Hispanic-tække i USA skaffede ham præsidentembedet.

Advertisements

One Response to Støtte til Moskéer?

  1. Mikkel Kruse siger:

    Det bør måske lige nævnes, at sagen drejer sig om renovering af moskeer i Afghanistan. En udgiftspost, som slet ikke ville påhvile de danske skatteydere, hvis det ikke var fordi bl.a. DF havde lagt stemmer til invasionen af landet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: