Jakob vil være din ven

Fjernsynsspots med døende lungekræftspatienter skal skræmme rygerne til at slukke smøgen. Se sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forsøge at skrue bissen på:

“Mange rygere vil blive knugede og kede af det, når de ser indslagene. Men jeg er ikke sat til at please folk. Jeg er sat til at fortælle dem sandheden, og hvis det ender med, at bare en ryger smider sine cigaretter væk, så har jeg gjort en indsats for, at et barn mindre mister en forælder for tidligt,” siger Jakob Axel Nielsen ifølge dr.dk.

Jakob Axel vil ikke være den ven, der fortæller dig alt, hvad du gerne vil høre. Han vil være den ven, der fortæller dig, at din kæreste har været dig utro: “Du er min ven, og du har fortjent at høre sandheden.”

Men her tager han fejl: Det er ikke politikernes opgave at være borgernes venner, hverken af den ene eller den anden slags. En politikers eneste legitime opgave er at skabe rammerne for et samfund, hvor den enkelte borger er fri til at træffe sine egne valg, så længe man ikke skader andre. Også selvom nogle af borgerne bruger denne frihed til at træffe valg, som Jakob Axel ikke bryder sig om.

Var der i øvrigt ikke noget med en kampagne for personligt ansvar, som regeringen havde tænkt sig at føre?

Advertisements

One Response to Jakob vil være din ven

  1. Jens Lauesen siger:

    Nu, hvor EU har overtaget de væsentligste områder af dansk politik, så er vore politikere
    begyndt at opføre sig ganske brutalt overfor deres egen befolkning. Rygerne skal have
    råt for usødet, udråber den konservative sundhedsminister. -Kommissionsmedlem: “Forbyd tobak!”
    “Om 5-10 år kan der, når alt kommer til alt, være basis for at gøre endeligt op med tobakken. Det bliver en kamp mod liberalisterne,” siger læge og medlem af regeringens Forebyggelseskommission Morten Grønbæk.
    http://www.180grader.dk/nyheder/Medlem_af_Forebyggelseskommissionen_Forbyd_tobak.php
    Der er næppe noget medlem af kommissionen, som har en anden mening.
    Når tobakken endeligt er forbudt, kommer turen til de andre nydelsesmidler. Det store velsmurte forbudsmaskineri bliver ikke afviklet uden videre. Fra venstresiden er man klar: Vi vil fremsætte forslag om totalforbud
    mod udskænkning af alkohol på de danske værtshuse og caféer. Danskerne har lært
    at elske rygeforbudet, nu er tiden moden til et alkoholforbud, lyder det fra
    Pernille Vigsø Bagge, MF for SF.
    http://dinpolitik.blogspot.com/2008/04/alkoholforbud-pde-danske-vrtshuse.html
    Forbudstiden er ved at genopstå til glæde for mafiaen, Black Cobra mfl …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: