Væk med maksimalstraffen for unge

Det er svært ikke at være rystet efter dagens dom ved retten i Aalborg. En ung mand, der overfaldte en uskyldig, gennemtæskede ham til døde, stjal hans penge for derefter at slæbe ham hen i ordentlig belysning, så han kunne filme den video, der skulle sikre ham hyldest og heltestatus i sin omgangskreds, blev idømt 4 års fængsel. Nordjyllands politi udtalte i forbindelse med opklaringen, at de aldrig havde set noget lignende

Efter almindelig fremgangsmåde bliver han prøveløsladt før tid og da han allerede har været varetægtsfængslet, passer det stort set med, at han kan komme ud tids nok til at fejre sin 18 års fødselsdag.

Hvor glædeligt det end er for den 16-årige, er det en grim plet på retssamfundet. Ofrets familie er da naturligvis også rystet.

For enhver, der mener, at et samfund primært skal straffe af hensyn til ofret, er der da også stof til eftertanke.

Det er derfor glædeligt at se, at der allerede inden domsafsigelsen, tegnede sig et flertal i Folketinget til at gøre op med straffelovens § 33, stk. 3, hvorefter unge under 18 ikke kan straffes med mere end 8 års fængsel. Især er det glædeligt at se, at retspolitikken ikke hører til de områder, Ny Alliance har taget med fra de Radikale.

I forvejen skal det efter straffelovens § 82, nr. 1 indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden er ung, så det bør ikke kunne gå hurtigt nok med at få afskaffet maksimalstraffen.

Det er for ofrets familie fuldstændigt ligegyldigt om gerningsmanden er 15 eller 25 år – den ekstreme brutalitet, der er udvist i denne sag burde i forvejen have fået straffen helt op at ramme toppen af strafferammen.

Det klæder ikke et retssamfund, at gerningsmanden i en sådan sag knytter næven i triumf ved domsafsigelsen.

Reklamer

10 Responses to Væk med maksimalstraffen for unge

  1. Jonas H siger:

    Jeg er dybt rystet over den handling den 16-årige morder har gjort, og nære en dyb medfølelse med hans familie og venner. Jeg har ligeledes svært ved at se hvordan han med sådan en handlng nogesinde igen skal kunne resocialiseres, men jeg er dog uenig i at man skal straffe af hensyn til offeret og dets pårørende. Da sorg og strafoplevelse er forskellig fra offer til offer, skulle man så lade offerets eller familie afgøre straffen? Dermed får man offerets familie til at gøre det onde mod andre – nogle vil måske kalde det forbryde sig mod andre, og dermed bliver det i nogen henseende svært at skelne mellem hvem der er forbryder…..hvis et retssamfund istedet for øje for øje strategien, satser på at forebygge kriminaltitet, samt sørger for nogle rammer så den kriminelle ikke ender med at gøre flere fortræd, så mener jeg vi er nået langt.

    I det hele taget syntes jeg det virker absurd ,at det eneste, der optager medierne (og jer som bloggere) er at udpensle et billede af en stjernepsykopat samt presse politikerne til at øge straframmen – det løser sådan som jeg ser det ikke nogle problemer overhovedet.
    vh
    Jonas

  2. Mikkel Kruse siger:

    Jonas H,

    Det ved jeg nu ikke. Når jeg stavrer hjem fra stationen en tidlig morgentime, er jeg da glad for, at forbrydelser har konsekvenser. At hvis jeg skulle blive tævet til døde af en tilfældig forbipasserende, som derefter tager billeder af mit forslåede lig med sin mobiltelefon og sender billederne til alle sine venner, ville gerningsmanden stå til mere end et slag over håndleddet. Det har en afskrækkende effekt, at folk rent faktisk kan blive stillet til ansvar for deres handlinger.

  3. Rasmus Moliin siger:

    Mit indlæg forholder sig ikke til, hvorvidt vi skal forsøge at forebygge kriminalitet. Det synes jeg bestemt vi skal – hvordan man bedst gør det er en anden diskussion.

    Mit indlæg fokuserer derimod på, når den kriminelle handling har fundet sted. Her synes jeg, retsfølelsen skal være i fokus. Dette er naturligvis et meget diffust begreb, men som du selv bemærker, er det generelle billede, at folk synes, at denne straf er for mild – på samme måde er ofrets familie, som det fremgår af Politiken svært utilfredse med dommen. Dette synes jeg indikerer, at der er noget galt.

    Resocialisering af en koldblodig brutal morder, som denne unge mand, er for mig at se en svær opgave – jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre. Hvad man derimod kan gøre er at statuere et eksempel over for den omgangskreds, der hyldede ham. Det gør man ikke ved milde straffe…

  4. glt siger:

    Nu har vi sagt fy!!

    Straf hjælper ikke siger de kloge, men hjælper det kun at sige fy. Som en “helt” almindelig dansker har jeg det meget svært ved den strafudmåling og tænker på hvad den havde givet i USA uden at sige at 50 år eller dødsstraf er mere rigtigt. Jeg har dog svært ved at kapere at man kan slå et andet menneske ihjeld og kun få 4 år og kan ikke forstå forskellen mellem drab og vold med døden til følge. Men der er jo så meget jeg ikke forstår. Kan heller ikke lade være med at tænke på, at hvis jeg, der er mindst 10 cm lavere og mere spinkelt bygget, “kom” til at tæve forsvareren ihjeld: Kan jeg så også få fordel af smindre fysisk styrke ved offeret? Jeg forstår det ikke, men jeg er jo heller ikke så klog. Han er jo kun 16 år; ja og det skal stemmeretten jo også ned på, sjovt nok foreslået af det samme parti, der for lidt siden i Nyhederne mener ikke at det gavner at merstraffe unge, der begår kriminelle handlingler. Det kan godt være at det er et “samfundsmæssigt” problem, som mange garanteret vil påberåbe sig, men er det ikke også et samfundsmæssigt problem at slippe en kriminel og utilpasset person efter 3 til 4 år og gøre os andre utrygge?

    Jeg føler og græder med Henriks familie

  5. Mikkel Kruse siger:

    Det er i øvrigt interessant, at det er “slapperne” på retsområdet, der plejer at beklage sig over politikere, der blander sig i dommernes arbejde. Men i dette tilfælde vil “strammerne” faktisk af med en lov, der begrænser dommernes handlemuligheder.

  6. Jonas H siger:

    opmålingen af hvad et liv er værd i straf, har jeg meget svært ved at forholde mig til – Men det der skinder igennem i denne blog er en holdning til at
    1. Der skal statueres et eksempel for at forebygge fremtidig lignende kriminalitet
    2. 16-årige har ligeså stort ansvar over handlinger som alle andre voksne
    3. 4 år er for lidt straf i forhold til hvad han gjort

    ad1 Som glt nævner siger de kloge hoveder at straf ikke har nogen forebyggende effekt – enkelte studier mener at der er kortvarig effekt af en øget straframme, men den udlignes når dens nyhedsværdi er omme. Rent samfundsøkonomisk er det ret dyrt at have folk indespærret i længere perioder. Ved udskrivelse er de fleste afhængige af psykofarmaka, og er i meget stor risiko for at lave yderligere kriminalitet….etc etc
    ad2 Gennem puperteten gennemgår hjernen biologiske forandringer, som medfører at frontallappen (hvor blandt andet “personligheden” og “hæmningerne” sidder) ikke fungerer optimalt. Der er lavet studier hvor præpupertetsbørn viser meget større empati end teenagere op til 17-19 årige. Derfor mener jeg ikke at at man er uden ansvar, men man har ikke de samme redskaber til at kontrollere sine handlinger som andre voksne mennesker.
    ad3 igen som jeg nævnte i mit første indslag er straf og tab subjektivt – 4 år er lang tid for en 16-årig, men ikke ligeså lang tid for en 47 årig etc…

    Jeg føler fortsat for familien, men mener at man istedet for at bruge en masse midler på at straffe, istedet kigge på hvad der kan gøres for de efterladte, samt lave en seriøs indsats for at stoppe det medieskabte “happyslaping”.

    Tak for en god debat
    vh
    Jonas H

  7. Michael Kastberg siger:

    De fleste studies der er lavet angående straf, handler om straffes virkning på den som modtager straffen. Og det er da helt rigtigt at straf ikke virker på alt for mange af dem.
    Men guderne skal vide, at den virker på de 99,9% andre der hver dag holder sig i skindet, fordi de frygter straf.

    Argumentet her i mod er naturligvis, at folk sikkert ikke ville plyndre og stjæle selv hvis det var straffrit, pga. moralbegrebet.

    Det indlysende modargument er så, at folk intet moralsk problem har med at stemme sig til andre mennesker ejendom, for det er straffrit, så hvis overfald og tyveri også var straffrit, er det slet ikke sikkert vi ikke ville opleve end voldsom stigning. Tværtimod. Næsten hele befolkningen har ingen problemer med at tvinge andre mennesker til at aflevere deres ejendele, så de kan gøre det pr. distance.

    At teens ikke skulle være i stand til at kende forskel på rigtigt og forkert, fordi noget i deres hjerne ikke fungere, køber jeg ikke.
    De kan måske have svært ved at føle empati med andre mennesker, men det er ikke det samme som at de ikke ved at noget er forkert/ulovligt.

    At det er dyrt at spærre folk inde, er jo fordi vi her i landet insistere på at gøre det på den dyre måde. Andre lande klare det langt billigere, men også knapt så behageligt for de indsatte. Men at det skulle være for dyrt at spærre folk inde, og vi derfor bør slippe dem fri snarest muligt finder jeg helt hen i vejret. SÅ bør vi først skære i udgifterne, eller udlicitere til Thailand.

    Opretholdelse af love og orden må være statens vigtigste opgave.

  8. Mikkel Kruse siger:

    Hvis det virkelig er tilfældet, at en hjernedeffekt gør 17-årige ude af stand til at overskue konsekvenserne af deres handlinger, er jeg i øvrigt lidt bekymret over venstrefløjens bestræbelser på at give netop denne gruppe stemmeret.

  9. jonas H siger:

    Michael
    Der bliver nu forsket en del i hvordan straf som forebyggende indsats har nogen virkning – der er dog en del uenighed om hvordan det hænger sammen her formuleret af Henrik Lando fra CBS:
    http://uk.cbs.dk/content/download/30884/434911/file/politiken280403.pdf

    Og selvfølgelig kan teens se hvad der er rigtigt og forkert, men de har bare ikke de samme forudsætninger som andre voksne mennesker…man kan sige at det vel ikke gør det nemmere for offeret og de efterladte, men det er et fact man bliver nød til at have for øje – det er beskrevet af utallige neurologer – her et af de mere let læselige: http://www.msnbc.msn.com/id/14738243

    I bund og grund er det nok et spørgsmål om vi skal: 1straffe for at give en subjektiv følelse af sikkerhed (som glt giver udtryk for ifb med at gå hjem fra stadion), 2 forebygge kriminalitet med straf (hvilket har en sealing effekt) og til sidst 3 give en resocialiserende uddannelse til den kriminelle, så han/hun ikke begård sammen dumhed igen. Vi er nok alle enige om at alle dele skal indgå i enhver straf/dom, men umiddelbart uenige om hvor vægten skal lægges:-)

    endnu engang tak for bloggen
    -JH

  10. Jesper Svendsen siger:

    Hej Jonas H,

    Synes da helt klart at du har ret i at vi skal forsøge at forebygge kriminalitet.
    Men synes du er forkert på den når du mener at man kan forebygge kriminalitet, og så ikke have behov for straf. Det er noget ideologisk sludder.

    I et samfund vil det altid være nødvendigt at statuere eksempler for at understrege konsekvenserne af at forlade “gruppens” normer.

    Hvis der ikke er konsekvenser, for at bryde reglerne, og et menneske derfor udelukkende er styret af samvittighed, vil man ofte se at folk lader deres drifter få for frit spil.
    Det er en deprimerende faktum at mennesket (til en vis grænse) har brug for frygt for at funktionere som gruppe.
    I gamle dage forviste man folk istedet for at smide dem i fængsel, og det blev dengang betragtet som værende værre end døden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: