Spændingen var stor for de medlemmer af LU der denne lørdag aften havde overvundet tømmermænd, dårlig samvittighed pga. eksamen, familiemiddage o.lign, og var troppet op i CEPOS’ nye, flotte lokaler på Landgreven i indre København, for at høre en ikke-annonceret taler.
Undertegnede genkendte ikke den nydeligt klædte herre med en laset orange mappe under armen ved første øjekast. Der var dog et eller andet ved de buskede øjenbryn og stemmeføringen da han hilste på arrangørerne, der var bekendt. Det gik da til sidst også op for mig, at aftenens taler lignede vores statsminister rammende meget, og kun kunne være Henrik Fogh Rasmussen (HFR). Den spydige kommentar jeg her ville have forfattet om vedkommendes fædrende opland, vil jeg udelade. Jeg kan umuligt gøre det så præcist og spydigt som taleren selv indledte med.
Titlen på aftenens foredrag var “Fra Hayek til Hayek”, og omhandlede HFR’s tur rundt blandt store liberale tænkere, der både startede med Hayek, og også sluttede med Hayek (den er vel ikke slut endnu Henrik Fogh?). En spændende og inspirerende tale, der da hvertfald fik mig til at gå hjem og læse 2-3 kapitler i The Road to Serfdom, som jeg er gået lidt død i. Så tak for starthjælpen.
Det mest interessante ved denne aften var dog at en (tidligere?) så inkarneret liberalist som HFR mente at den letteste vej til en relativt høj frihedsgrad var, at give MERE magt til EU. Jeg tror ikke jeg var den eneste der var ved at få Coke Light galt i halsen her.
Argumentet var, ret mig eller supplér hvis jeg tager fejl eller udelader noget, at USA er det land som historisk set har den højeste, og mest stabile grad af frihed, og taleren mente at dette skyldes det store geografiske areal og den store befolkningsmængde: Der er store muligheder for at organisere sig i vidt forskellige interesseorganisationer, og disse vil oftere end i et lille samfund skiftes ud, da der vil være en større dynamik.
Et andet argument var, at de i EU i øjeblikket beskæftiger sig med ligegyldig politik, et eksempel var at de tilsyneladende vil forbyde sækkepibespil, istedet for at bruge deres talent på noget vigtigere, som de ikke i øjeblikket har beføjelser til.
Det første argument er jeg tilbøjelig til at give HFR ret i – Danmark er et fremragende eksempel på hvordan enkelte interessegruper har bidt sig fast i indflydelsen, uden mulighed for at nye grupper kan få inflydelse lige med det samme. Her tænker jeg specielt på fagforeningerne.
Næste argument er dog utrolig sløjt, for istedet for at bruge deres tid på at lovgive om hvordan folk skal gebærde sig, burde disse mennesker i EU hellere bruge deres talent på at være produktive i det private erhvervsliv.
EU er desuden for stort allerede, til at det kan skabes som det amerikanske, der jo som bekendt er startet fra bunden af frihedselskende mennesker. Dette kan ikke siges om borgerne i EU, og derfor mener jeg, på trods af det spændende synspunkt, at vi skal starte med at påvirke danskerne, så de bliver frihedselskende. Så kan vi altid sælge vores model, (på markedsvilkår 
) til andre frihedshungrende europæere.
At aftenens taler er meget glad for USA er der ingen tvivl om, spørgsmålet er dog om dette slører blikket en smule?
Jeg vil dog, på LU’s vegne, gerne sige tak til Libertas for et fremragende arrangement, og tak til Henrik Fogh Rasmussen for en provokerende og tankevækkende tale, og da også for et par nye vinkler på Atlas Shrugged.
Skrevet af Martin Millard 
Skrevet af Redaktøren 
Skrevet af Mikkel Kruse 
