Carsten Steno taler varmt om de af fagbevægelsen ellers så forhadte polske håndværkere.
Indledningsvis kan vi slå fast, at uden de polske håndværkere var vi ikke kommet helskindet igennem det byggeboom, vi har oplevet siden 2003. Efter fire år med fri adgang for østeuropæisk arbejdskraft kan vi samtidig konstatere, at østeuropæiske håndværkere er dygtige og ofte også mere omgængelige end deres danske kolleger.
For de, der frygter, at polakkerne presser lønnen og tager arbejde fra danske håndværkere, er der gode nyheder på vej. For alle os andre… not so much.
Men mange af dem vil alligevel rejse hjem. Dels kan de ikke længere få fradrag for dobbelt husførelse, når de har været et år i Danmark. Dels vækster økonomien i Polen og dermed også lønningerne, uden at skatten som i Danmark lægger beslag på over halvdelen af indkomsten
Uanset den aktuelle lavkonjunktur vil vi i mange år frem mangle arbejdskraft i byggesektoren i Danmark. Forklaringen er, at de årgange, der nu kommer ud på arbejdsmarkedet, er små, mens store grupper af ældre går tidligt på pension.
Dette er i øvrigt endnu et punkt, hvor en mulig S-DF-regering kunne finde fælles fodslag. Dansk Folkeparti bryder sig ikke om udlændinge, der går ledige – Socialdemokraterne (og deres bagland i fagbevægelsen) bryder sig ikke om dem, der er i arbejde.


