Flere og flere er ved at få øjnene op for problemerne med biobrændstof. For et par uger siden var det Verdensbanken, der i en uudgivet rapport angiveligt udpegede støtten til biobrændstof som værende hovedårsag til den globale fødevarekrise. Og nu er det så OECD, der tisser på sukkermaden:
Brændstof udviklet af fødevarer er for dyr, og de positive gevinster for miljøet er i bedste fald meget små. I værste fald er der “en risiko for alvorlige og uoprettelige skader på miljøet,” konkluderer OECD. Organisationen langer særligt ud efter de mange støtteordninger, som produktionen af biobrændsel nyder godt af.
Statsstøtten til biobrændstof vil, ifølge OECD, stige fra i dag godt 11 mia. dollar til 25 mia. dollar frem til 2015. For denne formidable pris får man en yderst begrænset CO2-besparelse: Mellem 0,5 og 0,8 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser inden for transportsektoren. I alt vil det koste mellem 960 og 1.700 dollar at spare et ton CO2.
Til sammenligning handles CO2-kvoter til priser omkring 30 dollars per ton på den europæiske kvotebørs. Biobrændstof er med andre ord en uhyre dyr måde at mindske udledningen af drivhusgasser.
Og det er endda, hvis man udelukkende tager højde for den CO2, der spares gennem et lavere benzinforbrug. Når man påtænker, at produktion af biobrændstof fører til skovrydning og deraf følgende CO2-udledninger, ser regnestykket endnu mere håbløst ud.
Et af de steder, hvor nye dyrkningsarealer oftest er ensbetydende med skovrydning, er Sydamerika. Nye tal fra de brasilianske myndigheder viser, at regnskoven igen forvinder med alarmerende hast. På mindre end tolv måneder er mere end 6.000 kvadratkilometer skov ryddet, hvilket svarer til lidt mindre end sjællands areal.
Når de negative effekter fra dyrkning af afgrøder til biobrændsel indregnes, så kan den possitive effekt af mindre udledning af drivhusgas fra biler i USA og EU derfor vise sig at være nul.
For mere om, hvorfor statens kamp mod klimaændringerne kun gør tingene værre, se her.
