Undertegnede er for øjeblikket i Colombia, og laver frivilligt arbejde med børn på 11 år fra hele verden (interesserede kan læse mere på www.cisv.dk), og da vores danske juniorleder blev ramt af et utrolig hårdt migræneanfald, der ikke var bedre efter lægebesøg og to dage i sengen, måtte vi tage på hospitalet. Det skete således:
Jeg ringede til vedkommendes forsikring i DK, for at informere om situationen, og fik oprettet en sag. Vi kørte på hospitalet, hvor vi blev modtaget af en utroligt samarbejdsvenlig receptionist. Juniorlederen (JC) havde det utroligt dårligt, og kunne ikke tåle høje lyde og meget lys.
Efter 8 minutters ventetid (ja, jeg tog tid, med henblik på netop en anmeldelse her på bloggen), havde hun fået en seng, og et eneværelse med lukkede døre i skadestuen. På vejen gennem skadestuen talte jeg antallet af læger, sygeplejersker og sekretærer: Jeg havde ikke mere tid da jeg kom til 15 – mit gæt er 25… I ankomsthallen…
Da yderligere 5 minutter var gået kom den første læge og kiggede på hende. Hun konstaterede stress og spændinger i nakken. Derefter gik hun, og kom tilbage 10 minutter senere med følgende info: Der er ringet til tre eksperter, og bestilt tid til en MR-scanning idag. I mellemtiden havde en sekretær hentet papirerne til forsikringen.
Da en time var gået, havde to eksperter kigget på JC’en, der var lagt drop, og der var bestilt et eneværelse til senere på dagen…
Da klokken var 12, 3 timer efter ankomst, var vi færdige med MR-scanningen, og blev ført tilbage til skadestuen. Her ventede vi i en time på en fysioterapeut, der behandlede patienten med elektroder osv., og en halv time efter dette var vi på vej til et eneværelse…
Jeg har boet på Chicago Hilton, og jeg overdriver ikke, når jeg siger at hospitalsværelset var bedre end det værelse jeg her boede på. Der var to værelser, et kæmpe badeværelse, sofaer, stole og satelit-tv… Og ikke mindst lækker mad, og lydisolering, så der kunne være helt stille…
Da patienten var indlogeret her, kom sekretæren fra tidligere og afleverede alle forsikringspapirerne, og forsikrede mig at hun havde snakket med forsikringen, og alt var i orden…
For lige at remse op, havde vi på 7 timer fået følgende: Eneværelse i skadestue, tjek af 3 forskellige læger og 2 eksperter, fysioterapi, MR-scanning, mad og et luksusværelse
Selvom jeg altid har været overbevist om at det ville fungere sådan, var jeg alligevel målløs… Og så spørger jeg bare: Kan rigshospitalet eller noget andet offentligt dansk sygehus gøre det bedre? Jeg tvivler
11. juli, 2008 kl. 10:35 |
Mølle! Kom hjem!
Tror lige vi skal have en snak når vi kommer hjem Millard.
Penge åbner alle døre, men lukker både øjne og ører.
Helt seriøst, Colombia…
Lavere BNP end Kasakhstan & Namibia.
Knap 70% af alle voksne er analfabeter.
90% af verdens kokain produktion.
Et samfund kan måles og vejes, men folk der ‘ikke er’ – skal også tælles med!
Udover det – Rigshospitalet babber kosmisk! <– got that right.
11. juli, 2008 kl. 14:09 |
@ Michael
Hvordan skal en anmeldelse af et privathospital drejes ind på fattige? Og hvorfor?
Det har da ingen relevans?
11. juli, 2008 kl. 19:00 |
Altid rart, når man oplever en god behandling når nødvendigheden melder sig. Godt i havde en godt oplevelse.
http://www.tinathomsen.wordpress.com
12. juli, 2008 kl. 23:47 |
Det er jo fantastisk! Jeg vidste godt, det private ville kunne gøre det langt bedre end det offentlige – også på dette punkt – men seriøst!? Jeg er lamslået og dybt fascineret! Gid alle i Danmark havde oplevet det. Så ville de måske være lidt mere samarbejdsvillige.
13. juli, 2008 kl. 16:27 |
@ Henrik
Fordi man aldrig skal tage en ting ud dennes kontekst.
En forherligelse af noget så simpelt som driften af et privathospital er i sig selv ret arbitræt, set i lyset af konteksten. Der er forhåbentligt ingen der er i tvivl om at privatisering er vejen frem. Men SKAL man stille driften af hospitalet op mod driften af et offentligt sygehus i Danmark, er du nødt til at inddrage alle aspekter som har fordret dennes tilstand/velstand.(?)
Klart det er dejligt at se vores ideer og teorier virkeliggjort og bekræftet.
Men altså, betragt:
Celia Schow:”Jeg vidste godt, det private ville kunne gøre det langt bedre end det offentlige…”
Med al respekt for Celia, så er den udtalelse jo til grin! Det offentlige Danske sundhedsvæsen kan på INTET tidspunkt og skal på INTET tidspunkt sammenlignes med det Colombianskes og slet ikke et privat et.
Virker på mig lidt som at argumentere FOR NationalSocialisme med at den skabte den største økonomiske fremgang nogensinde set!
Eller FOR Kommunisme med at de havde 0% arbejdsløshed.
Forherligelsen af et privat drevet hospital har relevans!
Nedgørelsen af det offentlige Danske, på baggrund af en sammenligning med et privat Colombiansk – har ingen!
Deri min ytrings relevans <–
13. juli, 2008 kl. 20:15 |
@ Michael Juel
Nu ser jeg ikke nogen steder i mit indlæg, at jeg sammenlignede det offentlige danske sundhedsvæsen med det private columbianske? Men jo, jeg mener godt, du kan sammenligne det. Nu ved jeg ikke, hvor tit du har været på sygehuset her i Danmark, men det foregår da langt fra lige så godt, som Martin beskriver her. Og ja, jeg ved godt, det er en enkelt oplevelse, og at man derfor ikke kan generalisere. Det er bare tankevækkende, at det fungerer så meget bedre i Columbia end det gør i Danmark, til trods for at vi har verdens højeste skat.
Jeg forstår ikke din argumentation med Nazismen og Kommunismen, det må du kunne gøre bedre.
13. juli, 2008 kl. 22:11 |
@ Celia Schow
Du skrev: : ”Jeg vidste godt, det private ville kunne gøre det langt bedre end det offentlige…”
Hvis du ikke kalder det en sammenligning så ved jeg ikke hvad.
Man kan på ingen måde konkludere at det offentlige danske sygehus væsen fejler i forhold til det private. Og slet ikke med baggrund i en enkel eller en million ophold, som alle var bedre end det danske, på et colombiansk privat hospital.
Min argumentations slutning med kommunismen og nationalsocialismen ligger i at du ikke skal tage ting ud af deres sammenhænge.
Cuba har nogle af verdens bedste øjenlæger Det vil så sige at privathospitalerne har fejlet? At Fidel er en fed fyr? Eller at Socialisme er sejt?
Nej – for konteksten til at øjenlægerne er super seje på Cuba er:
Propaganda, penge og atter propaganda. Fidel har postet så uendeligt mange penge fra statskassen ned i specialiseringer inden for læge uddannelsen, at intet privathospital noget sted i verden nogensinde ville kunne hamle op med det.
Men igen – det er ren propaganda-kapital og i sig selv en underskudsforretning – men tager du propagandaværdien og regner med, så har han vundet mere end han har tabt.
Konteksten til et super sejt privathospital i Colombia er at du har et super korrupt land, Med en valuta baseret på Amerikanske Dollars. En venstrefjøl der terroriserer, en højrefløj der terroriserer. over 80% af deres minedrift, banan, kaffe, kul og elektricitet produktion ejes af nordamerikanske firmaer. Fagforening er puha-ord.
Colombias militær angreb Ecuador i starten af året, hvilket førte til at Ecuador, Venezuela og Nicaragua trak deres ambassadører ud og stillede tropper langs colombias grænser.
Du har alt i alt et land som er baseret på den onde slags kapitalisme(interkontinental udtømning af et lands ressourcer, købekraft og selvstændighed – imperialisme?), hegemoni og undertrykkelse.
Klart at du med nogle få euro kan købe dig til god behandling – hvilket fører os tilbage til at du skal bedømme et samfund på hvordan det behandler dets svageste.
Min argumentation begynder at blive lidt løs og vandet her.
Men det jeg grundlæggende agiterer for at du aldrig skal tage noget ud af dennes sammenhænge.
Jeg er vild med Martins beskrivelse af sine observationer, men at bruge dem som argumentation for at privathospitaler er kage til kaffen, det synes jeg er groft.
Vi må lige se om vi kan gøre den færdig i løbet af ugen, eller må jeg jo komme til mødet på fredag
Michael
17. juli, 2008 kl. 21:55 |
Du har selvfølgelig ret i, at et samfund som det, de har i Columbia, ikke er at foretrække, men de må jo stadig kunne gøre noget rigtigt – hvert fald i henhold til deres sygehusvæsen – “ond” kapitalisme eller ej!
Jeg respekterer dit synspunkt, og du har ret i, at man ikke bare blindt kan sammenligne to sundhedsvæsener – i hver sin sektor – i to vidt forskellige samfund. Men jeg vil stadig vove at påstå, at der er noget galt i et samfund, hvor du får ringere behandling i forhold til et mere “tilbagestående” samfund, når vi i dette samfund betaler verdens højeste skat – burde niveauet så ikke ligge derefter?
Nej, for al statistik viser, at det private gør det bedre end det offentlige, og DERFOR er verdens højeste skat ikke det samme som verdens bedste behandling (deri det uretfærdige ved vores meget høje skat, men det er jo en anden diskussion.)
Alt i alt så giver jeg dig ret, men jeg synes stadig, at mine pointer holder. Du skal være mere end velkommen på mødet på fredag, hvis du stadig mener, jeg tager helt fejl.
Celia