Økonomi-professor Jesper Jespersen puster røgsløret fra Foghs EU-rapport væk. Fra Information, “Professor: DIIS svigter sin oplysningspligt”.
“Det kan undre, at man i rapporten ikke diskuterer om det overhovedet er hensigtsmæssigt at have en fastkurspolitik. Ser man lige over sundet, så ser man jo Sverige og lidt længere væk Storbritannien klare sig rigtig godt uafhængigt af Den Europæiske Centralbank (ECB) med en flydende valutakurs,” siger Jesper Jespersen. …
“Hvis man ikke diskuterer en svensk løsning, så har man svigtet sin oplysningspligt. Da det gik dårligt for svensk økonomi i starten af 1990′erne havde svenskerne fordel af den flydende kurs, og i dag, hvor det går godt for deres økonomi, har de også fordel af deres flydende kurs. Sverige har lavere inflation end Danmark og flere af landene, der er med i euro-samarbejdet.”
Læs i øvrigt også David Karsbøls glimrende kommentar i Berlingske Tidende.


