En truet kunstart

Følgende læserbrev er i dag afsendt til Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest, i forbindelse med en artikel om kommunal kunststøtte. Det har desværre ikke været muligt at finde artiklen online.

I Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest onsdag d. 14. Maj kan man læse en artikel hvori det lille teater Kaleidoskops forretningsfører Rasmus Adrian beklager sig over udsigten til, at kommunen skærer i kulturstøtten. Ikke nok med det, han beklager sig sågar over det nuværende niveau for støtten!
Hvad der berettiger Kaleidoskop og de øvrige 10 ”Små Storbyteatre” til en så omfattende støtte fra både stat og kommune (35 millioner i alt til ”de små storbyteatre”), er tilsyneladende ”en historisk mulighed for at gøre byen til en vigtig international, scene-kunstnerisk metropol”, og at København er ”afhængig af at have et varieret teaterliv”.

Hvordan kommunen kan gøre København til en ”international scene-kunstnerisk metropol”, og hvordan København kan være afhængig af et varieret teaterliv er mig en gåde. Kunstigt åndedræt har aldrig gjort en astmapatient til marathonløber. Det har derimod hårdt arbejde, en stærk vilje, og talent. Jeg har heller ikke hørt om andre produkter som folk eller virksomheder er afhængige af, der ikke kan klare sig uden stats- og kommunestøtte.
Rasmus Adrian nævner, at Kaleidoskop må tænke i ”besparende Georg Gearløs-metoder”. Hvordan teatret driver sin forretning, vil jeg blande mig uden om, men at male og omdekorere sin facade et par gange om måneden, som det sker i øjeblikket, synes ikke umiddelbart som et besparende initiativ.
Det er på tide at teatrene indser, at vi er gået ind i det 21. århundrede, og nye og mere spændende kunstarter som farvefilm og computerspil optager befolkningen mere – begge disse kunstarter og underholdningsmedier klarer sig fint uden tvungen støtte fra skatteborgerne. De 20 millioner i kommunal kunststøtte svarer til at hver enkelt københavner købte en biografbillet, men hvis de ville bruge den, måtte betale den påny.

Misforstå mig ikke, teatrene er meget velkomne i bybilledet, men den respirator, som kommunal- og statsstøtten er, holder dem kunstigt i live, og giver dem mulighed for at lave hvad de selv vil, og tilsyneladende ikke hvad københavnerne vil betale for at se.

Martin Millard, Formand, Liberalisternes Ungdom København