Sagen om manden med kvæget, der skal slås ihjel, fordi en EU-lov dikterer øremærkning.
Du, læseren, ved godt, hvad det er for en sag! Vi snakker om en ældre herre, der har noget kvæg gående uden nogensinde at have øremærket det. Efter en række advarsler fra myndighederne ender man så ved konklusionen fra en EU-lov: Køerne skal dø. Tanken bag? “Hvis de nu fik kogalskab og man ikke kunne spore det?!”
Her burde medier, danskere, mv. stoppe brutalt op og gøre opmærksom på, at EU ved en sådan lov:
1) krænker den private ejendomsret
2) krænker idealet om privatlivets fred
3) fordrer indgreb i typer af sager, der som udgangspunkt kun har national relevans.
Men ingen har fuldt op på sagen, og det viser lidt af den belastende neo-”nå-tendens”, der er ved at opstå i det danske samfund. Ingen koncentrerer sig om, hvorvidt friheden på mange punkter indskrænkes eller ej med de love og reguleringer, der finder sted fra både den ene og den anden overstatslige formynderiske myndighed. Om det er den danske stat eller EU, er for så vidt ligegyldigt; i EU-tilfældet er det bare i højere grad det internationale civile samfunds frihed, der bliver krænket.
Det siger også noget om udviklingen i EU, og om hvad denne institutioner blevet. Engang var det en superfordelagtig toldnedbrydende samhandelsorganisation, som var anledning til mange produktionsmæssige og gunstige tiltag. EU var en vigtig og god del af markedet - et nødvendigt og forudsigende svar på globaliseringen.
Nu er EU en instans, der åbenbart skal blande sig i alt lige fra agurkers krumning, øremærkning af kvæg og firkantet, fed osts nomerologi. Og hvad lugter det af? Det lugter i hvert fald dårligere end både salattern (som det må hedde i Danmark) og feta (som det må hedde i Grækenland). Det stinker! Og det stinker af formynderi, regulering og kontinuerlige brud på såvel menneskerettigheder og den oprindelige idé bag EU.
Det bør da til hver en tid være op til én selv, hvad man ønsker, der skal være formålet med ens kæledyr/husdyr, derunder omman ønsker dem øremærket eller ej! Det næste bliver vel, at jeg skal indregistrere mig på tro og love, når jeg køber en guldfisk.
