Reaktionen på Domstolsstyrelsens beslutning om at tillade dommere at bære tørklæder var som forventet. Dansk Folkeparti har indrykket annoncer i en række dagblade, hvor forfærdede danskere kan læse udtryk som “Med sharialov skal land bygges” og “Allah er lige for loven”. Domstolsstyrelsen har ganske vist ikke sagt noget om at indføre sharialovgivning, men hvorfor lade virkeligheden stå i vejen for en rask lille skræmmekampagne?
Reaktionen fra venstrefløjen har været lige så forudsigelig. I stedet for at kritisere Dansk Folkeparti forsøger man nu at lukke munden på partiet med beskyldninger om plagiering, fordi kampagne-sloganet, “Gi os Danmark tilbage”, minder om titlen på afdøde reggae-sanger Natasjas “Giv mig Danmark tilbage”. Nu har Natasjas pladeselskab, Edition Wilhelm Hansen, så sagsøgt Dansk Folkeparti.
Daniel Beattie siger, hvad der skal siges i den sag:
I følge [EWH's kreativ manager Claus] Kilpatrick kan man altså tage en ganske almindelig sætning, som der jo vitterligt er tale om, og give den værdi, og dermed også kræve ejerskab over den. … I forbindelse med Natasja bliver det særligt underligt at man forsøger at angribe denne slags rekontekstualisering af kulturelle referencer, da hun, om nogen, måtte siges at være en del af en kulturel bevægelse der låner med arme og ben. Indenfor hiphop og dancehall samples der vildt og uhæmmet, og teksterne er fulde af hentydninger til det ene og det andet, vendinger fra sange, bøger, digte, reklamer, osv. I den sang der er stridens æble, er der endda flere forskellige referencer til andre kulturelle produkter, bl.a. Gasolins “Rabalderstræde”.
“Bemærk baslinien og trommesoloen i dette instrumentalnummer af The Surfaris fra 1963,” bemærker Uriasposten syrligt og henviser til denne video:
8. maj, 2008 kl. 17:58 |
Glimrende klumme ift. Natasja’s pladeselskabs søgsmål mod DF. Jeg er sgu også ved at være træt af Natasja, der i én og samme tekst synger om Frihed og “Gi’ mig ungeren igen”, og i én og samme tekst siger noget i stil med at “jeg er sgudda dansker” for derefter at vende på en tallerken og sige noget med “denne marokaner tøs”… (Nu bliver jeg måske også sagsøgt?)
Når det er sagt, så er jeg dog uenig i kendelsen om, at det skal være i orden for dommere at bære tørklæder. Domstolene er en del af magtens tredeling, og repræsenterer staten. At staten kan repræsenteres med nogen form for religiøse symboler, det være sig kors, kalotter, tørklæder, indianerfjer eller hvilket som helst andet, er ikke OK.
Staten bør være afskåret fra enhver form for religion, derfor bør statens repræsentanter heller ikke vise et religiøst tilhørsforhold når de repræsenterer staten. Hvad de i øvrigt gør i deres egen tid er helt op til dem selv.
Noget andet er, at selvom dommere med diverse religiøse tilhørsforhold kan være nok så neutrale, vil et åbenlyst religiøst symbol altid kunne bruges imod dem, hvis de dømmer en forbryder, som ikke har samme religion som dem selv. Man kunne endda forestille sig det scenarium at nogle dommere ville se strengere på folk af egen tro, for ikke at blive set skævt til, og det er da et sidespor?
8. maj, 2008 kl. 21:44 |
Natasja har ytringsfrihed.
Eller gæller den nu ikke fordi hun er araber og muslim?
DF tabt og hun vandt længer er den ikke.
Intet lytter man til hendes tekster eller så høre man noget nyt.
Glad for at Natasja ikke mennesker efter farve eller tro.
8. maj, 2008 kl. 21:54 |
jilguzo
Ytringfriheden gælder for alle, både Natasja, arabere, muslimer og også DF, derfor kan de forme deres annonce som de vil.
Vi er enige om at DF har overfortolket denne tørklæde/dommer sag i deres annoncer, formentlig af populistiske årsager, men Natasjas pladeselskab bør ikke kunne vinde en sag om et så simpelt udtryk som “Gi mig/os Danmark tilbage”. Det er, fra Natasjas pladeselskabs side et mediestunt, præcis som DFs annonce.
Jeg håber ikke du tror at LU, eller moderpartiet for den sags skyld dømmer mennesker efter farve eller tro. Det er et grundprincip i liberalismen, at alle er lige, uanset enhver tænkelig forskel fra andre, så også på det punkt er vi enige.
9. maj, 2008 kl. 11:20 |
Jilguzo spammer. Han har skrevet et identisk indlæg på min blog. Prøv at kigge lidt på hans side.
Natasja var da i øvrigt ikke araber eller muslim, så vidt jeg ved.
9. maj, 2008 kl. 13:06 |
Casper du langt ude man. Jeg ander ikke hvad du taler om.
Du kan vist godt lide at manipulere med folk hjerne.
Og jo hun var Araber og jo hun var Muslim.
Og jo jeg har mødt hende og jo jeg ved mere end dig.
10. maj, 2008 kl. 1:54 |
Jilguzo, du tager ikke stilling til noget af det relevante… Mener du ikke at DF også har ytringsfrihed?
Kan vi prøve at holde tråden på sporet?
Om Jilguzo spammer eller ej, er ligemeget. Det vigtigste er, at han kan stå inde for sine kommentarer.
11. maj, 2008 kl. 10:32 |
DF skal have ytringsfrihed. Det skal alle der bor i landet, som dansker.
Jeg står inde for min kommentarer, men jeg kan ikke lide man er
dobbelmoral, hvad ang dette punkt, så mener jeg
at man er total dårlig taber og ønsker kun at se ned på andre.
11. maj, 2008 kl. 18:00 |
Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man. Og det er naturligvis udfra dette mundheld, at DF bevidst kører denne kampagene.
Men samtidig skal vi også huske på, hvordan vi med salami-metoden får lirket mere og mere islam ind i vores samfund. Og netop tørklæder og domstole er så den nyeste friskskårede skive der bliver stoppet ned i halsen på danskerne. Mere er i vente – det skal nok komme.
Ud over at have en af Danmarks mest irriterende stemmer, så er hende dersens Natasja selv i en musik-genre, hvor man låner og stjæler med arme og ben. Så at bruge hende som udgangspukt til at føre nogen som helst retssager i den forbindelse er da at kaste med sten, når man selv bor i et glashus.
11. maj, 2008 kl. 18:12 |
Ekspressum,
Hvad er det for noget sludder om, at vi får tørklædeklædte dommere “stoppet ned i halsen”? Muslimer er nok Danmarks dårligst uddannede befolkningsgruppe, og der er ikke en eneste dommerbænk, der d.d. besiddes af en muslim.
Jeg ved ikke, hvem der ville have mest imod at blive dømt af en kvindelig, muslimsk dommer: DF-vælgere eller mandschauvinistiske islamister.
11. maj, 2008 kl. 18:28 |
Der er en del muslimske og tørklædebærende muslimer under uddannelse på jura nu. I sidste uge læste jeg en artikel i Berlingske, hvor en tørklædeklædt jura-studerende pige havde kvababbelser over modstanden mod tørklæder i domsalene.
Hun udtalte, at hvis det ikke blev tilladt at bære tørklæde i de danske retssale, ville hun flytte til et land, hvor man havde mere fornuft.
Nej, der er lige nu ikke nogen dommerbænke med tørklæder, men pointen i det jeg skriver er, at det også kommer. Så hvis det er det du går og glæder dig til, så skal dine ønsker også blive opfyldt – ingen fare for det.
Islam bliver (også) stoppet ned over det danske samfund via salami-metoden. Ikke alene er det min mening, men det er også faktum. Det kræver ikke studentereksamen eller synstest at kunne se og forstå dette. Dårlig nok var tørklædet godkendt til brug i vores folketing, førend man også godkendte tørklædet i vores retssale.
11. maj, 2008 kl. 21:33 |
Ekspressum,
Jeg glæder mig faktisk, til den muslimske jura-studerende bliver færdiguddannet og (måske) bliver dommer. Ikke fordi jeg er vild med bronzealder-myter, der påbyder kvinder at tildække deres hår. Men fordi det vil gøre hende økonomisk uafhængig af mand og familie, og dermed hjælpe hende bryde fri af den undertrykkende kultur, som DF ellers gør så meget af at spille forarget over. På samme måde, som kvindefrigørelsen tog fart, efterhånden som danske kvinder kom ud på arbejdsmarkedet.
11. maj, 2008 kl. 22:50 |
Du mener altså dermed, at nu tager vi lige et par hundrede år forfra med bla. kvindefrigørelse. Kan kun sige en ting: Du Godeste!
12. maj, 2008 kl. 8:23 |
Kim,
Faktum er jo, at der befinder sig en hel del mennesker her i landet, der ligestillingsmæssigt befinder sig i middelalderen. Så medmindre du mener, at løsningen er at lade dem forblive i middelalderen, kan jeg ikke se, hvad alternativet skulle være.
12. maj, 2008 kl. 12:24 |
Mikkel, jeg mener ikke at vi for at se disse mennesker udvikle og aktivere sig, absolut også skal trækkes med deres religion i denne forbindelse.
Vi løser ingen problemer ved at give mere og mere plads for islam i det offentlige rum. Det er et skråplan vi er kommet ud i og det er misforstået hjælp til integration (de skal jo åbenbart have hjælp til dette), at vi bygger den på en platform af islam-forståelse.
De skal lære, at de har valgt at leve i et sekulært samfund. Og de der ikke kan forstå dette, burde så have en kyndig vejledning i, at det så ville være bedst at pakke kufferten og tage til et land, hvor de kan bygge deres eksistens på islam.
12. maj, 2008 kl. 12:56 |
Kim,
Det lyder, som om der er flere, der ville have godt af at lære, at de lever i et sekulært samfund. At et samfund er sekulært, betyder ikke, at staten skal bekæmpe religiøse symboler i det offentlige rum, og da slet ikke, at én religion alene skal diskrimineres (idet jeg ikke regner med, at du har noget imod korsbærende øvrighedspersoner).
12. maj, 2008 kl. 14:59 |
@ KimS
Hvad er et religiøst symbol og hvorfor betyder det så meget? Hvis en muslim tog tørklædet af, ville hun så ikke stadig kunne være muslim og i lige så høj grad dømme i overensstemmelse med sin religion?
Hvis du pludseligt opdagede, at den lokale byretsdommer var katolik, ville det så forarge dig eller det kun, når det er muslimer?
I Indien har de langt henad vejen hinduret, hvilket betyder, at en dommer så sent som sidste år påkaldte guderne for at træffe en beslutning i en retssag – betyder det, at vi skal nægte folk, der er hinduer adgang til at være dommere?
Jødedommen er langt hen ad vejen også en lovreligion og i det gamle testamente står det skrevet, at man skal brænde troldkvinder. Betyder det, at vi skal nægte jøder adgang til at være dommere? (I så fald – prøv at se, hvad Højesterets præsident hedder – vi er uger fra en reprise af middelalderens hekseprocesser).
Modstanden mod muslimers ret til at bære tørklæde i en retssag er tåbelig. Dommere udpeges administrativt efter deres juridiske kundskaber, og jeg tvivler på, at man ville forfremme en dommer til landsretsdommer, såfremt hun ved retten i Store Heddinge gentagne gange havde dømt kvinder til stening for utroskab. Tværtimod ville man nok indlede en sag for at få hende afskediget.
12. maj, 2008 kl. 18:11 |
Mikkel og Rasmus,
tak – jeg er til dels overbevist om at det med tørklæder i retssalen ikke er nogen dårlig idé. Jeg mener dog stadig at dommere, som en repræsentant for en sekulær stat, bør være fri for religiøse symboler. Ikke at det vil få dem til at dømme anderledes, men simpelthen for at forhindre at de ANKLAGES for at dømme i favør for deres egen religion.
I øvrigt tror jeg at Mikkel har ret i, at det er mindst ligeså slemt for en DF’er at blive dømt af en tørklædebærende muslimsk kvinde, som det er for en mere eller mindre ekstremistisk muslim!
12. maj, 2008 kl. 21:19 |
Martin,
Det samme argument kunne være blevet brugt mod de første kvindelige dommere: “Det kan godt være, at de ikke dømmer anderledes, men de kan anklages for at dømme i favør for deres egen religion.”
Der findes alle mulige fordomme; hvorfor er det ofrene for fordommene, der skal bøde?
12. maj, 2008 kl. 21:37 |
Mikkel, men som vi ser i så mange forskellige sammenhænge, så må vi give afkald på nogle af vore egne værdier for at kunne forlange af indvandrere, eks. 24-års reglen, der også går ud over helt almindelige danskere der finder en kæreste i et andet vestligt land, eller skolemaden i Københavnske skoler, der nu kun består af Halal-baserede fødevarer.
Stadigvæk har vi religionsfrihed men ikke religionslighed.
Jeg mener ikke det de native danskere der konstant skal sælge ud af egne værdier for at tilpasse sig muslimer der ikke vil give afkald på deres værdier. Vi er vel trods alt i Danmark, og da det er et frit land, så burde de der ikke kan affinde sig med danske normer og værdier, virkelig overveje at finde sig et andet land at bo, der fungerer i bedre overensstemmelse med deres værdisæt.
Men hvor skulle de også det, når det nu går så godt i Danmark med at rykke danskernes tolerance-pæle?
I næste uge (vist), afholdes der ramadan på Københavns rådhusplads. Dette fordi at danskerne får en mulighed for at forstå islam og muslimske normer.
Men det er jo igen blot den samme sang: At danskerne hele tiden skal forstå og rykke egne grænser i forhold til de ikke-vestlige indvandrere.
Det ville f.eks. være utænkelig at et lignende arrangement skulle gælde den modsatte vej.
Vi sælger desværre ud hele tiden.
12. maj, 2008 kl. 21:48 |
Rasmus, hvad de gør i Indien er deres sag, og det synes jeg ikke rigtig skal undskylde eller forklare tørklæde-problemet her i Danmark. Der synes jeg du malplacerer din argumentation. På en anden planet i en fjern galaxe har de vel andre retssystemer også.
Om en dommer er katolik eller muslim er jeg ligeglad med. Men skal en person dømmes, så skal det være en neutral dommer der dømmer. Det er en dommer ikke som er iført tørklæde. Jeg skulle slæbes skrigende ud af en retssal, hvis jeg skulle ende foran en tørklædeklædt dommer. Det ville være dybt krænkende for min retsfølelse – og den har det ikke godt i forvejen, men det er en anden sag.
Det er meget sørgeligt og dybt bekymrende at både du og mange andre her er af den overbevisning, at det er i orden at dømme i nogen gange meget delikate sager, iført religiøse symboler. Thumbs up!
Gad vide hvad en jøde måske ville tænke, hvis vedkommende sidder foran en tørklædeklædt dommer?
Det er et rent islam-apologetisk trip der bliver kørt i denne debat nu, og jeg mener ikke rigtig jeg kan sige mere i denne sag. Jeg foragter domstolsstyrelsens beslutning og håber at fornuftige politikere vil få kvalt den beslutning i fødslen.
13. maj, 2008 kl. 11:34 |
Det er ikke ligegyldigt, hvad de gør i Indien. Modstandere af tørklædeklædte dommere argumenterer ofte, at det er mennesker, der dybest set ønsker at kunne stene utro kvinder ligesom i Saudi Arabien. Dette argument mod dommere med tørklæde, svarer helt nøjagtigt til at nægte hinduer at være dommere, fordi man er bange for, at de vil gribe til hinduret.
Men hvad så, hvis hun tog tørklædet af? Kunne hun ikke potentielt have nøjagtigt de samme holdninger?
En jøde, der stod foran en dommer, der bar tørklæde, måtte jo nødvendigvis vide, at vedkommende dommer er højtuddannet og proffessionel, og føler han sig uretfærdigt behandlet kunne han jo heldigvis anke. I øvrigt må jeg jo henvise til, at højesteretspræsidenten med efternavnet Melchior øjensynligt ikke er bange for at stå foran en dommer med tørklæde. http://jp.dk/indland/indland_politik/article960947.ece
Jeg forstår heller ikke, hvorfor du begrænser din argumentation. Hvad nu, hvis en dommer engang havde skrevet læserbreve, hvor vedkommendes politiske holdning kom til udtryk – ville det så ikke være et problem for os borgerlige, hvis vi skulle stå foran en dommer, der vist nok var socialdemokrat?
Det lyder som om, vi er nødt til at finde dommere, der hverken har politisk eller religiøs overbevisning – jeg tror ikke, det bliver let.
13. maj, 2008 kl. 12:25 |
Det er rigtig at hun potentielt kunne have de samme holdninger, uden tørklæder og det er rigtig at man ikke kan finde dommere uden politiske eller religiøse overbevisninger. Men det er jo ikke det som denne diskussion handler om eller tager udgangspunkt i. Det er symbolværdier vi taler om.
En retsag er en meget ømtålelig handling og stadig vil ethvert uvedkommende symbol i denne handling forurene denne akt.
Hvis en dommer føler trang til og har ret til at vise sin religiøse holdninger, så skal det også være tilladt for en dommer med nationalsocialistisk tilhørsforhold at bære swastika-armbind, eller en inkarneret brøndbytilhænger, at have halstørklæde eller klubtrøje på. Jeg kan ikke se der er nogen som helst forskel. Må den ene, så må den anden også.
Hvis en nationalsocialistisk dommere ikke må bære swastika-armbind under en retssag er denne berettiget i at føle sig diskrimineret af en muslim der må bære tørklæde og det samme vil gælde for brøndbyfan-dommeren.
Hvad dommere tror, mener og tænker udenfor retslokalet er tilhørende deres privatliv, men når jeg sidder foran en dommer, så vedkommer hans privatliv ikke mig. Så gælder det udelukkende sagen og hans neutrale professionelle holdning. Men sidder han iført klædestykker eller andre ting, som henfører til hans private holdninger, så er det ikke længere hverken professionelt eller neutralt.
Og mht. Melchior, så giver jeg ikke så meget for hans meninger. Den mand forsøger at have de korrekte meninger om alting, og jeg ved at det absolut er langtfra alle jøder der bryder sig om ideen med muslimske dommere iført islamiske ornater eller udklædninger i en retssal.
13. maj, 2008 kl. 16:46 |
Det er altså ok, at man giver udtryk for ekstreme holdninger i et læserbrev, såfremt man ikke er klædt, så man bringer mindelser om dem, når man er dommer – tillad mig så at sætte det på spidsen og spørge dig, hvem du helst vil have som dommer: En neutralt klædt person, der hver uge skriver glødende nationalsocialistiske læserbreve til Politiken eller en moderat muslimsk kvinde, der går med tørklæde?
At det ikke er professionelt synes jeg ikke er et holdbart argument. Det må da være op til arbejdsgiveren at beslutte, hvad der er anstændig påklædning – og jeg tror nu, at de fleste i modsætning til dig kan se, at der er en forskel på at gå med tørklæde og på at gå med Brøndbytrøje eller hagekors.
Du fik vist ikke svaret på, om man ikke bare kunne anke en dom, hvis man mente, at dommeren var partisk eller fremstod som partisk?
13. maj, 2008 kl. 19:36 |
Rasmus, så misforstod jeg dig nok i farten. nej, det er ikke ok at en dommer giver udryk for ekstreme holdninger i pressen, men det siger sig selv. Selvfølgelig er der ytringsfrihed, og hvis en dommer skulle være så dum at gøre dette, må han naturligvis tage følgerne. Men med den løn en dommer for, så tror jeg nok de fleste ville holde lav profil under alle omstændigheder.
Dit eksempel du nævner, og som du vil have jeg skal svare på, burde dermed være besvaret. Forøvrigt er eksemplet også noget konstrueret og fortænkt.
Det kan godt være de fleste kan se forskel på et islamisk tørklæde, et hagekors eller et Christiania-badge, men det er så stadig ude af kontekst. Det er symbolværdien vi taler om. Jeg mener, at hvis en dommer har lyst til at tage et Christiania-badge på, så skal han da absolut have lov til dette, når en muslimsk dommer må have tørklæde på. Jeg kan ikke se, hvad forskellen skulle være. Gælder det for den ene….
Men mener du at retssystemet skal til at bruge tid på ankesager, fordi folk ikke vil dømmes af tørklædeklædte dommere. Det kunne meget let blive tilfældet. Personligt ville jeg nægte at sidde foran en dommer med tørklæde.
Hvis en muslimsk dommer er så troende, at vedkommende forlanger at bære religiøse klædedragter i retsalen, så er vedkommende også tilhænger troende på Sharia-loven. Det vil jo ligge i sagens natur. Og det er en lov jeg ikke på noget sted sympatiserer med. Så qua tørklædet, vil sharia svæve som et usynligt spøgelse over hele processen – uden at være tilstede. Men hvordan er det nu også man definerer en katalysator?
Men nu spørger du mig hele tiden. Hvad er din egen holdning? Er du fra Enhedslisten, SF eller de radikale?
13. maj, 2008 kl. 21:06 |
Det er muligt, dommeren ville holde lav profil, men det kommer ikke sagen ved. Det du siger er, at dommerne kan have nok så ekstreme holdninger, de vil, men at du bare ikke vil vide det. Det finder jeg lidt sjovt.
Jeg mener retssystemet skal bruge tid på de ankesager, der er nødvendige. Hvis folk ønsker at anke, skal de være velkomne til det, det er det, vi har ankesystemet til. Det følger allerede af EMRK art. 6, at dommerne ikke bare skal være neutrale, de skal også fremstå som neutrale – så kunne de jo anke med baggrund i den bestemmelse, og så kunne vi jo alle sammen se, om der er juridisk hold i modstanden mod tørklædeklædte dommere (jeg kan oplyse, at der er ganske righoldig praksis til EMRK art. 6, så det juridiske fundament skulle nok være til stede for at kunne fælde den rigtige dom)
At hun støtter sharialoven, synes jeg ikke, er et holdbart argument. Det er nu engang sådan i en retssag, at en dommer skal nå frem til en konklusion på baggrund af juridiske regler – hvis du nogensinde har læst en dom fra en dansk domstol, vil du erfare, at du i præmisserne kan se, hvordan dommeren er kommet frem til resultatet. Er dette ikke i overensstemmelse med dansk ret (for eksempel fordi et koranvers er lagt til grund for konklusionen), vil du kunne anke på dette grundlag.
Selv støtter jeg princippet om den private ejendomsret, men sad jeg som dommer, føler jeg mig ret overbevist om, at jeg ikke ville nægte enhver ekspropriation eller nå frem til, at indkomstskat er i strid med grundloven, da det ville betyde, at jeg ville blive sat fra bestillingen i en ruf.
For at svare på dit spørgsmål – nej, jeg er hverken fra Ø, SF eller R – jeg er fra LU, hvor vi spiser børn, sparker til hundehvalpe og ikke nødvendigvis ser spøgelser under alle tørklæder.
13. maj, 2008 kl. 21:22 |
Rasmus, om dommere har ekstreme private holdninger eller ej, kan hverken du eller jeg bestemme eller gøre noget ved.
Ankesager koster penge og i forvejen pressede ressourcer, så jeg mener den form for ankesager skulle spares ved helt at holde tørklæderne væk fra retssalene.
For en troende muslim står sharia-loven over alt, uanset om hun sidder i et retslokale eller om hun sidder på Månen. Så en dommer med tørklæde repræsenterer altså også shariaen, når hun sidder i en retssal.
Du er liberal. Fint nok med det. En slags konservativ anarkist
14. maj, 2008 kl. 0:41 |
Nej, seriøst. Den sidste kommentar var nu ironisk ment afledt af vores debat. Jeg har stor respekt for jer liberale.
14. maj, 2008 kl. 20:10 |
Ankesager koster primært penge for den tabende part i form af sagsomkostninger, så det er ikke det store problem.
Jeg mener desuden at retssystemet skiller sig ud fra alle andre offentlige områder – retssikkerhed er nu engang vigtigere end hvad det koster i kroner og øre (inden for rimelighedens grænser).
At shariaen for hende personligt står over alt andet er for mig bedøvende ligegyldigt. Når hun har valgt at blive dommer, har hun samtidig valgt, at hun fortolker efter gældende dansk ret og ikke efter shariaen – havde hun ment det skulle være anderledes, kunne hun være blevet politiker i stedet.
Jeg tvivler på, vi havde haft denne diskussion, hvis en muslim havde følt at han kun var blevet dømt, fordi dommeren havde et kors om halsen.
14. maj, 2008 kl. 20:13 |
Men vi kan nok ikke presse mere ud af den citron. Iøvrigt ser det så også ud til, at regeringen snart får vedtaget et forbud mod tørklæde-dommere.
14. maj, 2008 kl. 20:20 |
Taget i betragtning, at der findes en del muslimer der ikke har nogen speciel respekt overfor danske normer og regler, så tror jeg heller ikke en sådan sag ville blive aktuel. De muslimer der i forvejen ikke respekterer gældende danske love og regler, respekterer naturligt heller ikke den danske domstol. Og så er det lige meget om dommeren så havde kors eller ej. Men jeg kan forstå på det kommende lovforslag, at dommere slet ikke må bære nogen former for religiøse symboler. Det er jeg tilfreds med.