Ikke kun mors dreng, nu også skruebrækker
Der er ingen mangel på folk, der vil fortælle os, hvordan danskerne skal opføre sig over for deres forældre. Forleden ville velfærdsminister Karen Jespersen (V) have skrevet det ind i serviceloven, at de pårørende skal med ud og gøre rent hos de ældre. Og nu kræver de offentligt ansattes fagforening, at strejkende sosu-arbejdere skal afstå fra at gøre rent hos deres egne forældre.
“Hvis du gør rent for din far, så tager du noget arbejde, som normalt bliver gjort af andre, fordi de er ansat til det. Du påtager dig jo på en måde konfliktramt arbejde,” lyder beskeden fra Holstebros FOA-formand, Carsten Haglund.
Opdatering: Den ivrige lokalformand er nu blevet sat på plads af FOA.


