Det offentliges evne til at fordele begrænsede ressourcer, del 735
Den planlagte strejke i morgen går ikke kun ud over ældre. Også børnefamilier må indstille sig på at blive ufrivilligt solidariske med de utilfredse sosu-arbejdere.
I [Frederiksberg-børnehaven] Brumbazzen er der normalt 41 børn, men i morgen må 13 blive hjemme. Årsagen er, at halvdelen af personalet er pædagogmedhjælpere; de hører under FOA’s faner og strejker i modsætning til pædagogerne, som hører under BUPL. … For at dele sol og vind lige har kommunen besluttet at bruge børnenes fødselsdatoer til at afgøre, hvornår de må blive hjemme. I Brumbazzen er det således børn født mellem den 1. og 11. i måneden, som ikke kan komme i børnehave onsdag og torsdag.
»Flere forældre har spurgt, om de kan bytte med nogle af de andre. Men det kan vi ikke håndtere her i Brumbazzen - så vælter korthuset«, siger institutionsleder Majbritt Hansen.
Det siger sig selv, at forældre uden et job vil have lettere ved selv at passe deres børn end fuldtidsarbejdende forældre. Ifølge velfærdsstatens logik burde de ledige forældre så ikke give afkald på deres tid, så de mindre-tids-bemidlede topskattebetalere kunne få deres børn passet? Just wondering.


