Har du hørt om den amerikanske kvinde, hvis sundhedsforsikring ventede syv uger med at give hende strålebehandling efter at hun var blevet opereret for en hjernesvulst? Hun kan i dag hverken læse eller skrive, og hendes forsikringsselskab har måttet udbetale en erstatning.
Ikke? Så er det fordi historien ikke helt passer. I virkeligheden er kvinden dansker, forsikret af den danske velfærdsstat. Og hun får ikke nogen erstatning.
Ifølge reglerne burde kræftpatienter, der har ventet for længe på deres behandling, ellers modtage erstatning. Men som Politiken i dag kan berette, får ni ud af ti patienter afslag fra Patientforsikringen, der slet ikke mener, at patienterne har taget skade af den forsinkede behandling.
Et eksempel er en 49-årig kvinde, der for godt to år siden blev opereret for en hjernesvulst. Operationen gik fint, men hun kom derefter til at vente syv uger på strålebehandling, og i den periode blev hun livsfarligt syg.
Hun kan i dag ikke læse eller skrive og har andre gener, og hendes mand klagede over, at kvinden har fået varige men, fordi svulsten voksede voldsomt i ventetiden.
Men den lægelige ekspert, som Patientforsikringen bad om at udtale sig i sagen, blev slet ikke bedt om at vurdere, om kvinden havde fået men på grund af ventetiden. Og eksperten udtalte blot, at kvinden nok burde have haft behandling to-fire uger tidligere, men det var ikke sikkert, at det havde ændret hendes overlevelsesprognose.
»Det er jo rent goddag mand økseskaft«, siger kvindens mand.
Men vi kan for alt i verden ikke tillade patienter at få deres behandling på privathospitaler. Det ville jo være de rene amerikanske tilstande.
Læs i øvrigt også min kommentar til de strejkende sosu-arbejdere ovre på moderskibet.
