Frihed - også på Folketingets talerstol

I dag var Folketingets præcidium samlet for at diskutere, om man må bære tørklæde på Folketingets talerstol i kølvandet på, at Asmaa Abdol-Hamid kunne have stået på den, hvis hun tiltrådte i stedet for Ø’s Johanne Schmidt Nielsen.

Vi må stå fast på, at frihed også skal være det ufravigelige grundvilkår for mennesker i Danmark, hvis de er valgt ind i Folketinget, såvel som hvis de bevæger sig i samfundet i al almindelighed. Men er tørklædet ikke et symbol på rabiat politisk islamisme og kvindeundertrykkelse? Nej, det er det ikke i Danmark, og det er det kun i begrænset omfang i få lande i Mellemøsten, som fx i Iran.

Og endda er det paradoksalt, at megen af den modetendens, der er indtrådt i spektret for de muslimske kvinders hovedbeklædning, kommer fra Iran. Hele dette aspekt af islam er rent faktisk noget af det, der er på retrete de fleste steder i hele verden, og som liberalister ved vi, at når valget til forvaltning af ens eget liv, herunder beklædning, er ens eget, formår mennesket som oftest at gøre det mest lovlige og fornuftige.

Derfor er det en relativ sejr, at religionsfriheden nu også har fundet sin vej ind på Folketingets talerstol - mediet for ínstitutionaliserede demokratiske ytringer. Det er dog fair nok, at præcidiumet holder fast i, at de øvrige ansatte omkring Folketinget og på Christiansborg fortsat kun skal kunne tillades at bære religiøs hovedbeklædning, såfremt den passer til ‘uniformen’. Lidt orden må der dog være.