Pas på: Farlige sange!

KU-formand Rune Kristensen rammer hovedet på sømmet i vandglas-stormen om de ungkonservatives knap så kammertoneegnede sange.

“Der har igennem årtier været sunget grove sange med et glimt i øjet ungdomsorganisationerne imellem, så jeg kan ikke rigtig forstå nyhedsværdien i dem,” siger han og påpeger det paradoksale i, at journalisterne er langt mere forstående over for det autonome miljø, hvor man ikke nøjes med at synge om bål og brand.

At voldsomme sange er udbredte blandt ungdomsorganisationer over hele det politiske spektrum, vidner Den Store Røde Sangbog om. Her kan man bl.a. lære teksten til “Når jeg ser en Shell-tank brænde”:

Når jeg ser en Shell-tank brænde,
bli’r jeg glad og vil se mer’.
Når min molotov ikke vil tænde,
er jeg glad for’ jeg har mange fler’.

For der er masser af lort der skal knuses
i vor kamp for befrielsen her.
Og I skal fa’me høre møtrikkerne suse,
til den dag, jeg får scoret et gevær.

Rød Front!

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over denne note, til sangen “Brødre, lad våbnene ligge”:

Skrevet i 1930’erne, da de borgerlige rettede angreb mod arbejdersangene, der var “alt for skarpe og kraftige”. Da en af hårdest kritiserede sange i folketinget var “Brødre, lad våbnene lyne”, skrev Oskar Hansen “arbejdersangen, der ikke må støde eller pirre nogen”
Synges dæmpet.

Tu quoque, KU?