Under studenteroprøret i tresserne blev de danske universiteter “demokratiserede”. Nu skulle “professorvældet” afskaffes, og de studerende selv have indflydelse på deres undervisning. Som så mange gange før og siden, var de smukke paroler dog blot en anledning for en udvalgt gruppe til at sætte sig på magten.
Fra forrige nummer af Universitetsavisen på Københavns Universitet, “Studentervalget afgjort på forhånd”:
[S]elvom Studenterrådet opstillede i alt 89 kandidater på lister fra adskillige fagråd, så var det besluttet på forhånd at de to spidskandidater skulle have alle stemmerne, inklusive de personlige stemmer på andre kandidater fra fagrådene under Studenterrådet. Spidskandidaterne Mette Marbæk Johansen, stud.teol., og David Salomonsen, stud.jur., var altså reelt set sikre på at blive valgt inden bestyrelsesvalget, og de kunne faktisk have vundet uden at havde fået en eneste personlig stemme.
