I krænkethedens navn

Journalist Johnni Balslev forklarer i dagens Politiken (ikke online), hvorfor det er nødvendigt at kriminalisere købesex.

Institutioner som Reden for narkoprostituerede kvinder gør en flot indsats, men er som mange andre frivillige og offentlige institutioner magtesløse i dette kyniske spil.

Tilbage står den triste kendsgerning, at vi i dag tillader iøjnefaldende kvindehandel og salg af narko foran næsen på tusindvis af krænkede turister og lokale beboere.

I 2004 viste en stor norsk undersøgelse, “Sexkjøp i Sverige og Nederland”, at forbud mod købesex har tvunget sex-arbejderne under jorden, hvor de ifølge egne udsagn bliver udsat for mere vold, og at det er sværere at få kunderne til at vidne i sager om menneskesmugling. Til gengæld er det åbenlyse sexarbejde forsvundet, til glæde for krænkede turister og lokale.

Opdateret, 17. marts: Johnni Balslev skriver i kommentarerne: “For god ordens skyld vil jeg godt understrege, at mit indlæg i Politiken ikke kan tages til indtægt for at kriminalisere købe-sex. Det står intet sted i teksten.”

3 svar to “I krænkethedens navn”

  1. Johnni Balslev siger:

    Kære Mikkel Kruse!

    For god ordens skyld vil jeg godt understrege, at mit indlæg i Politiken ikke kan tages til indtægt for at kriminalisere købe-sex. Det står intet sted i teksten.

    Derfor vil jeg venligst bede om en rettelse i din indledende tekst, da den kan misforstås, når folk tjekker på internetettet.

    Jeg gør derimod opmærksom på, at store dele af sex-branchen er knyttet til et kriminelt miljø.

    Mvh
    Johnni Balslev

  2. Mikkel Kruse siger:

    Hej Johnni,

    Din kommentar er blevet føjet til det oprindelige indlæg. Det undrer mig blot, hvis du ikke støtter et forbud mod købesex, at du så begræder “den triste kendsgerning, at vi i dag tillader iøjnefaldende kvindehandel”. Hvis det er trist, at “iøjnefaldende kvindehandel” er tilladt, hvad er så alternativet, hvis ikke et forbud?

  3. Friendly siger:

    @Johnni Balslev

    Du skriver: “Jeg gør derimod opmærksom på, at store dele af sex-branchen er knyttet til et kriminelt miljø.” Det er en voldsom påstand. Hvor har du det fra? Hvor store dele er det?

    Du skriver om iøjnefaldende kvindehandel. I 2006 var der 1 sigtelse for kvindehandel (se politiets hjemmeside: http://www.politi.dk/da/servicemenu/baggrund/faq_kvindehandel01062007.htm ).

Læg en kommentar