Da regeringen udsendte sit reviderede forslag til finansloven, røg Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) helt op i det røde felt og planlagde straks en demonstration, der finder sted i morgen d. 4. marts over hele landet. I forslaget lægges der nemlig op til “markante nedskæringer på uddannelse”, som DGS skriver på deres hjemmeside. Der er tale om en nedskæring på 1 %, som regeringen vil “spare op”.
DGS snakker om, at politikerne skal tage ansvar for gymnasieelevernes uddannelse, men LU Odense (med opbakning fra LU København) mener, det er gymnasieeleverne og forældrene, der selv skal tage ansvar. Derfor har vi arrangeret en modkampagne i morgen, hvor vi vil forlange at få undervisning, selvom demonstranterne vil forsøge at blokere den. Vi vil også, om muligt, holde en tale om personligt ansvar og om fordelene ved at privatisere uddannelserne.
Der er også blevet udsendt en pressemeddelelse til diverse medier: TV2, DR, alt fra Politiken til 180grader.dk og alt fra gratis-aviser til lokalmedier, og vi håber selvfølgelig, at bare et af disse medier vil være interesserede i at skrive om vores side af sagen. Modkampagnen vil finde sted på Odense Katedralskole, hvor alle medlemmer af LU Odense går.



4. marts, 2008 kl. 10:52 |
Tillykke med mediedækningen, Celia! Nu hvor du er blevet berømt og sikkert skal flytte til Hollywood, må du ikke glemme dine gamle venner i LU.
4. marts, 2008 kl. 14:58 |
Tusind tak, Mikkel! Haha, så let slipper I ikke af med mig, kan jeg godt sige dig.