Et par skarpe til Søvndal

Apropros Villy Søvndal: Tilsyneladende måtte den folkekære SF-leder finde sig i nogle kritiske spørgsmål i gårsdagens Deadline. Jeg vil give ordet til KapitaLisbet:

Deadline kan dog til tider være en fornøjelse ud over det sædvanlige. Iaften fik Villy sørme svar på tiltale, da journalisten spurgte ham, hvorfor han ikke havde fordømt ungdomshusoptøjerne, når nu han var ude efter Hizb ut-Tahrir i så stærke vendinger.

Journalisten uddybede endda og fremhævede, at den væsentligste forskel på de to sager var, at HUT’s demo havde været fredelig, mens “de autonomes” var voldelig. En hårdt prøvet Villy forsøgte sig noget med, at HUT jo er anti-demokratiske og derfor skal fordømmes, men heldigvis var journalisten forberedt og måtte huske folkesocialisten på, at anarkister nu altså heller ikke er demokrater.

Skønt! Nu har jeg 300 t-shirts med teksten, “Klyng de røde lejesvende op”, som jeg ikke aner, hvad jeg skal stille op med.

Ét svar to “Et par skarpe til Søvndal”

  1. Simon Nørgaard Iversen siger:

    Dejlig at der endelig er nogle der tør stille sig kritisk overfor personer fra venstrefløjen. Specielt Villy Søvndal, der gennem de sidste par år er blevet mere og mere populær, møder næsten aldrig kritik. Han er jo så “hyggelig”…

Leave a Reply