Der er (gudskelov) ikke sprunget nogle bomber i sagen om de terrormistænkte tunesere, men VK-regeringen har ikke desto mindre fået nogle ordentlige huller i barrikaden. Et er at udvise mennesker på et hemmeligt bevisgrundlag, som ikke engang en dommer må se. Noget andet er, at terror-definitionen er ved at blive udvandet til “når muslimer gør noget grimt”.
Ifølge Politiets Efterretningstjeneste udgør de to tunesere en trussel mod statens sikkerhed. Men selv hvis anklagerne om et planlagt mord på bombe-i-turban-tegneren holder vand, er det svært at se, hvordan et mord på en bladtegner – foragteligt, som det ville være – er mere samfundsomstyrtende end et mord på en hvilken som helst anden privatperson.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kom med den noget besynderlige udmelding, at hun ikke var “begejstret” for de administrative udvisninger, som hun som minister selv havde givet sin blåstempling. Hendes støtte til retssamfundet er prisværdig, men kunne hun ikke have haft en rygrad, da hendes mening rent faktisk betøde noget?
Far Fogh kunne åbenbart ikke gå ud og irettesætte en af sine egne ministre, så den lussing blev Bendt Betjent sendt i byen med.
Hvis du i øvrigt skulle spekulere på, hvad Liberalisternes holdning til administrative udvisninger er, har Formand Mark i dag udsendt denne pressemeddelelse.
15. februar, 2008 kl. 10:01 |
I skriver, at terrorparagraffen udvandes, men hvornår kan noget defineres som terror? Politisk motiveret mord er ifølge Jeres indlæg ikke terror, hvad med politisk motiveret brandstiftelse? Hvornår er det terror og hvornår er det “blot” brandstiftelse? Og hvad med bombesrpængninger. Hvornår er det terror og hvornår er det blot hærværk eller en politisk motiveret forbrydelse?
15. februar, 2008 kl. 12:59 |
Hej Torben,
De to tunesere udvises i kraft af udlændingelovens paragraf 25, der tillader administrativ udvisning, hvis “udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed”. Så hvorvidt politisk motiveret mord, brandstiftelse etc. berettiger en udvisning, må i hvert tilfælde afhænge af, hvorvidt det udgør en “fare for statens sikkerhed”.
Som Jonas Christoffersen, cand.jur. og adjunkt i menneskerettigheder ved Københavns Universitet, påpeger, er det langtfra sikkert, at et planlagt mord på Muhammed-tegneren opfylder denne definition:
“Hvis man dræber en privatperson, en bladtegner eller dig eller mig, så er det ikke terrorisme. Efter straffeloven er det terrorisme, hvis man begår forbrydelser, herunder drab, der kan påføre staten alvorlig skade. Et drab på en bladtegner påfører ikke staten alvorlig skade.” (Kilde: Jyllands-Posten via 180Grader.dk)